Bjarke Kirkegaard Nielsen
I Danmark anslås det, at næsten en halv million familier har hund, men en femtedel af de firbenede følgesvende bliver overvægtige. Det viser et studie fra Københavns Universitet. Løb, hvor hunde deltager på lige fod med deres ejere, er derfor en god måde at komme i form efter en doven sommer med for mange godbidder og for lidt motion. Det skriver Virbac i en pressemeddelelse.
– Hver femte danske hund vejer for meget, og vi ser desværre, at tallet er stigende, og langt de fleste tilfælde skyldes en kombination af for meget mad og for lidt motion. Vi vender derfor i år tilbage med vores velgørenhedsløb for både hundepoter og hundeejere, der ud over samværet også støtter udsatte børn og unge, fortæller Sarah Appel, marketingschef hos Virbac Danmark, som står bag arrangementet.
Fem gode råd før du tager hunden med på løbetur
Om man deltager i forskellige løb med sin hund eller ej, gælder det både for hund og ejer, at det er vigtigt at komme godt fra start, når man snører løbeskoene. Som opvarmning til motionsløb giver Sarah Appel fem råd til en god oplevelse, hvis man planlægger at gøre menneskets bedste ven til en del af løbetræningen.