Bjarke Kirkegaard Nielsen
Hunden stiller naturligvis i absolut stærkeste opstilling, når udstillingsåret 2019 skydes i gang lørdag i Fredericia. Efter et par måneders pause glæder vi os rigtig meget til at komme ud og møde en masse gode mennesker og tabe vore hjerter til en masse søde hunde igen.
Som sædvanlig stiller vi vores fotostudie op i hallen, så du kan komme forbi og få taget et billede af din hund. Vores fotograf har brugt hele pausen på at varme pegefingeren op til at trykke på udløseren, når din hund har det helt rette udtryk.
Derudover er vi naturligvis også tilstede rundt omkring i hallerne, hvor vi opsøger alle de bedste historier fra udstillingen. Der vil løbende blive opdateret på hunden.dk, ligesom vi samler sammen til en god udstillingsreportage til vores martsblad.
Så tag endelig fat i os, hvis du møder os, eller ring/sms til Bjarke på 20 24 29 30, hvis du har en historie, der bør fortælles.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer og jeres hunde i Fredericia.
Herunder kan du se et lille galleri af studiefotos fra Fredericia 2018