Bjarke Kirkegaard Nielsen
Man plejer næsten at kunne stille sit ur efter nøjagtigheden på en dkk-udstilling. Men denne lørdag i Fredericia skulle det være en smule anderledes. Da juniorhandlingen skulle i gang klokken 14.30 blev konkurrencen udskudt fem minutter, ligesom der blev meldt om en dommerændring, da den oprindelige dommer ikke var færdig med at dømme i sin racering.
Der gik dog cirka 20 minutter, før konkurrencen kom i gang og på det tidspunkt, havde der været endnu et skift på dommerpladsen, og det endte med en ukrainsk dommer.
Hun skulle finde en vinder blandt de i alt 27 deltagende juniorhandlere.
Det endte med, at hun valgte Mathilde Bekker som vinder. Dermed må man sige, at Mathilde er kommet ind i lidt af en stime, idet hun vandt den første konkurrence i Herning i november måned og blev nummer fire på andendagen i Herning.
Nummer to blev Andreas Dalgaard Petersen
Nummer tre blev Asta Marie Ahm Hansen
Nummer fire blev Mathilda Pilgaard Skov
Vi siger stort tillykke til alle.