Bjarke Kirkegaard Nielsen
En landsdækkende undersøgelse hos de danske dyrlæger skal gøre dyrlægerne klogere på, om der er en sammenhæng mellem hvalpenes herkomst og deres sundhed. Det skriver De Danske Dyrlæger på deres hjemmeside
Undersøgelsen foregår således, at dyrlægerne udfylder et spørgeskema, når de har haft en hvalp i konsultation for første gang. I selve undersøgelsen kommer der ikke til at ske noget anderledes. Dyrlægen vil gennemgå de ting, der plejer at blive gennemgået. Herefter udfylder dyrlægen spørgeskemaet anonymt.
Resultaterne vil indgå i De Danske Dyrlægers videre samarbejde med blandt andre Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen og forhåbentlig også bidrage til at hvalpekøbere bliver mere opmærksomme på at anskaffe sunde hvalpe fra gode opdræt.
Projektet løber foreløbigt frem til 1. september 2021