Lige siden jeg fik min første hund i 1986, har jeg prioriteret at holde minimum 1 ferie om året med mine hunde, typisk sommerferie.
Det går fint i spænd med den form for ferie, jeg bedst kan lide nemlig aktiv ferie med vandring og svømning. Så jeg har været på vandre-og badeferier med hundene og den øvrige familie i Frankrig, Italien, Østrig, Tjekkiet, Norge og Sverige.
Hver gang har det været en succes, og hundene vænner sig hurtigt til at bo på hoteller og i lejede huse rundt omkring. I Tyskland og Østrig er man markant mere hundevenlige, og her er det let at finde overnatning selv med 3 hunde. Ellers vil jeg anbefale, at man lejer en bolig i Central/Sydeuropa.
Nogle dage er vi sammen hele dagen fx på en lang 10-timers vandretur oppe i bjergene, og så er vi alle trætte, men fyldt med gode nye indtryk fx turen i bjergliften og restaurantbesøget undervejs.
Andre dage er jeg måske på sightseeing alene, og de slapper af i huset.
Hundene har lært at slappe af og hvile sig på café, mens vi andre spiser. Jeg har oplevet, at dét at have hundene med stort set alle de steder, de må komme med, og det at de får alle de oplevelser har gjort, at de er blevet meget sociale og rolige hunde, der hviler i sig selv.
Her lærer lille Foibos på bare 4 måneder at svømme i en sø i Provence. Jeg bar ham i en mavesæk for at skåne led og knogler, når vi var på vandreture, så vi er meget tæt knyttet i dag.
Og her er vi på vandretur i Tjekkiet i de Bøhmiske bjerge med den unikke kombination af enorme klippeformationer, store fyrreskove, majestætiske slotte og landsbyer med træhytter. Her vil jeg anbefale, at man er minimum 2 personer. Vandreruterne er meget dårligt opmærket, og man møder meget sjældent nogen, man kan spørge om vej. Desuden skal man tage sig i agt for løse aggressive hunde. Men fantastisk smukt og billigt tillige.
Mine hunde er medarbejdere i min virksomhed
De sidste 6 år har mine hunde været arbejdende hunde. De er modeller, som mine elever øver sig på, når zoneterapi og akupressur skal læres. Jeg har lavet 3 hundebøger i løbet af de sidste 5 år, og i Tryg og tilfreds, Gyldendal, pryder min dansk-svenske gårdhund forsiden. Han var i fotostudiet 2 timer, og var supersød og tålmodig, og resultatet blev jo knaldgodt. Min redaktør havde oprindeligt forestillet sig, at vi skulle have en sød hund på forsiden, så han foreslog en Border Collie eller en Golden Retriever, men jeg havde min egen ide. Da han så billederne måtte han medgive, at min søde og smukke Foibos var perfekt.
Det sidste år har jeg arbejdet på både en plakat og et atlas med punkter fra både zoneterapi og akupressur samt meridianer og muskler og meget mere spændende sammen med en dyrlæge og en grafiker. Og hver gang er vi nødt til at have fingrene i en af hundene for at finde punktet fysisk på hunden og derefter tegne det ind på computer. Det er et kæmpearbejde, men det bliver så godt. Efter sådan en dag belønnes hundene altid med noget, de er rigtig glade for fx en tur i svømmehal, nogle særligt lækre rå kyllingehalse, en speciel lækker tur eller besøg hos hundevenner.
På ferie i ødegården
Hundene fortjener også ferie ind i mellem, så meget som de er på. Jeg har en ødegård i det sydlige småland, som hundene og jeg opholder os i en uges tid hver måned. Det er en blanding af ferie og arbejde (skriver og online-underviser), og hundene elsker det. Hver dag planlægger jeg en dejlig tur for os alle – det er typisk en 1-4 timer lang vandretur eller tur til en flod eller sø, hvor vi hygger os. Hundene elsker at svømme eller bare snuse lidt rundt på bredden, og jeg svømmer med dem eller slapper af med en god bog. Sverige er jo et så privilegeret land med al den space, så hundene kan være frie ved vandet, for vi er altid helt alene.
Det er yderst sjældent, at vi møder nogle på vores ture i naturreservaterne undtaget de vilde dyr. Vi så engang en flok vildsvin, der stod i en rundkreds, men de blev så bange, da de så os, så de stak af. Hundene var også bange for dem, og når de får færten af dem i skoven, går de helt tæt op ad mig i deres flexliner.
Her ses hundene foran en stenhytte i et naturreservat i Småland. Det er faktisk ikke meget andet end 200 år siden, den fattigste del af den svenske befolkning boede i sådanne hytter.
I baggrunden ses et af de mange flammefarvede vandfald, man kan møde på ture langs floder. Alma og Foibos ser interesseret på det jernholdige vand, der giver den rød/brune farve.
Her på vandring langs en anden flod. Foibos er løbet i forvejen og venter på os. Vandet er lidt koldere i forsommeren i Sverige end i Danmark. Her kan vi så tilbringe nogle dejlige timer med at svømme og slappe af. Er det meget varmt dropper vi vandreturene og kører direkte til floder og søer, så vi kan køle af til stor tilfredshed hos hundene.
Er det ikke besværligt at rejse med hund?
Nej, det er det faktisk ikke. Det kan ovenikøbet være en god måde at komme i kontakt med de lokale på, fordi mange er interesserede i hunde.
De fleste lande kræver blot en rabbiesvaccination og et pas, men din dyrlæge kan hjælpe dig med info og pas.
Jeg har altid en lille førstehjælpstaske med, der indeholder:
Det næste vi skal prøve, er paddleboard inspireret af min datter, der er hundetræner og dyrlæge. Hun har netop sendt mig dette billede fra Sverige. Der ligger meget træning forud for, at hunden kan stå således på boardet. Her har de trænet en lille uges tid med boardet på stuegulvet, og at hunden sidder på det, mens det vipper.
Om få dage går ferien endnu engang til det dejlige Sverige, og jeg vil bare ønske jer alle tobenede som firbenede en rigtig god ferie!
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
Vi har endnu engang modtaget et tip fra akupunktør, zoneterapeut og forfatter Vivian Birlie. Denne gang giver hun råd om falsk drægtighed
Igen har zoneteraput Vivian Birlie doneret et lille trick til os. Denne gang handler det om painkillers
Hundezoneterapeut, forfatter og underviser Vivian Birlie giver her et tip til, hvordan man med zoneterapi kan få hunden til at stoppe med at savle eller bøvse
Vi har modtaget endnu et indlæg fra hundezoneterapeut, forfatter og underviser Vivian Birlie. Her giver hun et tip om øreproblemer
Hvornår skal jeg gå til en professionel hunde-zoneterapeut, og hvornår kan jeg selv hjælpe min hund ved at trykke i akupunkturpunkter og zoner? Egentlig kan man sammenligne det med, at du kommer til skade og får et sår. Nogle gange kan du være heldig selv at klare det – lige vaske og rense det grundigt og sætte et plaster hen over. Andre gange er såret så dybt, at der skal professionel hjælp til, fordi det skal syes
Resumé: Sally på ca. 8 år var, før jeg fik hende, udsat for et traume med brud på lårben og knæ. Hun gik lidt skævt, da det ene bagben var 7 cm. kortere end det andet. For ca. 3 år siden begyndte hun at gå på 3 ben, og kiropraktik, akupunktur og massage hos dyrlæger hjalp intet. Hun blev scannet og røntgenfotograferet. Hendes billeder blev vurderet af kompetente dyrlæger rundt om på kongresser, og der var enighed om, at benet ikke kunne reddes. Så startede jeg intensiv zoneterapi på Sally, og 2 dage før amputationen kunne jeg aflyse den. Sally var kommet på 4 ben igen. Hun fik fortsat zoneterapi, og havde det godt
Vores læser Vivian Jespersen fortæller, at hun flere gange hører folk sige, at Giardia ikke er et problem i deres område. Men Giardia findes overalt
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Nogle mennesker lever længe. Andre lever stort. Enid Bak Rasmussen gjorde begge dele – og hun gjorde det med en energi og vilje, som de fleste kun kan drømme om, selv når de halvtreds år yngre forsøger at følge med. Hun sov stille ind efter kort tids sygdom, 102 år gammel, men stille har hendes liv aldrig været. Det har været fyldt med poter, hove, pels, fart, handlekraft og kærlighed, og hun efterlader et tomrum, der vil mærkes langt ud over Mariager Fjord
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Hvad hedder naboens hvalp? Agria har opgjort de mest populære hundenavne fra 2025, og vi har fundet de navne, der topper listerne for både hanhunde og tæver.
Enid Bak Rasmussen, der har været en del af heste- og hundeverdenen i mange år, gik bort i torsdags. Hendes bisættelse bliver fredag den 20. februar, og alle er velkomne til at komme og tage afsked med hende
Min bedste ven døde lige foran mig. På det, der skulle have været de sidste fem minutter af en ellers dejlig gåtur med logrende hale og hundeleg, faldt hun pludselig om på stranden.
Stendød.
I det næste nummer af HUNDEN giver Sanne Ammitzbøll sine bedste råd til hverdagen med den unge jagthund, så du får både en velfungerende familiehund og en dygtig jagtmakker.
Se billederne fra de placerede veteraner, samt opdrætsklasser i storering i Fredericia her.
Som det absolut sidste i serien af gallerier fra DKK Fredericia, kommer her gruppevinderne fra weekenden. Find BIS vinderne i næste nummer af HUNDEN.
