Privatfoto

Vivian Antonsen fortæller om sin hund, Cody:

Cody er en blanding mellem en pomeranian og papillon på 18 måneder. Jeg har haft ham fra hvalp og har altid kæmpet med hans ressourceforsvar. Han vogtede over sin mad og lagde det rundt omkring forskellige steder. Når jeg eller andre nærmede sig maden, knurrede han og viste tænder og kunne endda finde på at bide, så det blødte.  På samme måde vogtede han sit legetøj og bed også ud, når vi nærmede os det, men det er heldigvis helt slut efter, han er begyndt at få zoneterapi. For 3 måneder siden gav en bekendt af mig, Dorthe, ham nemlig zoneterapi. På det tidspunkt var han 15 måneder. Dorthe kendte ham fra hvalp og kendte hans væremåde. Hun var lige startet på uddannelsen til hunde-zoneterapeut hos Sano Canis og var i gang med at læse anatomi og fysiologi. Efter Dorthe havde givet ham zoneterapi, viste hun mig 2 punkter fra bogen ”Tryg og tilfreds”. Dem har jeg behandlet hver dag efterfølgende 2 gange dagligt. Det har hjulpet helt fantastisk, så det er kun maden, han vogter, men slet ikke i samme grad som før.

Vi havde ellers først været hos dyrlæge, der gav ham Kalm. Det hjalp i starten, men så holdt det op med at virke.  Det fik han fra december 2019 og 3 måneder frem. Så tog dyrlægen ham over på fluoxetin hexal, mod angst og depression, som han var på et halvt år. Det hjalp lidt, men langtfra nok. Så derfor prøvede vi zoneterapi, og der er sket en markant forbedring.

Han kan stadig finde på at vogte lidt og en gang i mellem knurre lidt, men nu kan vi tale ham fra det hurtigt, og så leger vi i stedet for at blive bidt som før.

Og han nyder at få lidt zoneterapi hver dag.

Følelser kan sætte sig som ubalancer i organer og omvendt

Man kan jo undre sig over, hvorfor følelsesmæssige ubalancer som fx Codys ekstreme ressourceforsvar kan afhjælpes med zoneterapi.

I kinesisk medicin har man empirisk viden om, at der er en sammenhæng mellem følelser og organer. Vi kender det på samme måde herhjemme fx hvis man er bekymret i længere tid, kan man få ondt i maven. Man kan være så forstenet af sorg, at det går ud over vejrtrækningen. Vi kender det også fra sproglige udtryk: tisse i bukserne af skræk – i kinesisk medicin er frygt og nyre/blære forbundet. Eller hvad med ”holde galden flydende” og ”han er besat af indestængt galde og gammelt nag” – vrede og dét at bære nag er netop forbundet med galdeblæren og leveren i kinesisk medicin. Det er denne viden om organernes relation til følelser, man anvender, når man behandler følelsesmæssige ubalancer i akupunktur, akupressur og zoneterapi.

Det betyder altså, at har man en vred og aggressiv person, arbejder man især på punkter, der relaterer til lever og galdeblære, mens man arbejder på nyrer og blære, hvis der er tale om en frygtsom person. Enhver følelse kan relateres til et organ, og derfor kan man afhjælpe forskellige psykiske problemer ved at arbejde på det pågældende og relevante organ.

Kan vi så også bruge denne viden på hunde?

Det kræver, at man kan konstatere, at dyr har følelser. Og faktisk er det sådan, at nyere banebrydende forskning fastslår: Dyr har følelser og bør behandles som personer.

Læs også: Læsetid: en session med skolehunden James

Gregory Berns, professor i neurologi ved Emory universitet i USA, er manden bag denne nye viden, der er fremkommet på baggrund af scanningsbilleder af hundehjerner. Scanninger, der er foretaget på hundens egne præmisser.

Berns har udgivet bogen ”How dogs love us”, som netop beskriver hans forskning og resultater med scanning af hundehjerner. Den kan varmt anbefales.

Cambridge-erklæringen

Berns begyndte sin forskning af hundens følelser på baggrund af Memorial konferencen, der handlede om Bevidsthed i Humane og ikke - Humane dyr, på Churchill College, University of Cambridge. Konferencen mundede ud i en erklæring, også kaldet Cambridge-erklæringen, der blev udfærdiget af verdens førende forskere i neurobiologi og blev offentligt proklameret i Cambridge, England, den 7. juli 2012.

Konklusionen på Cambridge-erklæringen blev følgende:

– Fravær af neocortex (red.: del af hjernen, hvor alle højere mentale funktioner er tilknyttet) synes ikke at hindre en organisme i at opleve følelsesmæssige tilstande. Konvergente beviser tyder på, at ikke-humane dyr har neuroanatomiske, neurokemiske og neurofysiologiske substrater for bevidste tilstande samt evnen til at udvise forsætlig adfærd.

Derfor synes vægten af beviser at angive, at mennesket ikke er alene om at besidde de neurologiske substrater, der genererer bevidsthed. Ikke-humane dyr inklusiv alle pattedyr og fugle og mange andre skabninger herunder blæksprutter besidder også disse neurologiske substrater.

Sagt med andre ord er stort set alle dyr bevidste på samme måde som mennesker.

Scanninger af hundehjerner

I 2 år trænede Berns og hans kolleger forskellige hunde i at ligge stille i en MR-scanner. På MR-scanninger kan man direkte kigge på hundens hjerne. Formålet var, at man kunne spørge dyrene, hvad de tænkte og følte og ved hjælp af hjernescanninger aflæse svaret.

MR-scanningerne fortæller om hundens indre tilstand, og deres adfærd er ligegyldig i denne sammenhæng.

Normalt bedøves dyr, hvis de skal scannes i en MR-scanner, så de ligger stille. Men man kan ikke studere hjernens aktivitet fx opfattelsesevne og følelser, hvis dyret er bedøvet.

Læs også: Blog: De vigtige pauser

På hundenes præmisser

Berns og hans kolleger måtte finde en metode, så hundene frivilligt gik i scanneren og lå helt stille. Træningen var frivillig, så hundene kunne forlade scanneren, når de ikke længere havde lyst til at deltage i forsøget dvs. ingen anvendelse af tvang og ingen bedøvelse eller fastspænding.

Den første hund i forsøget var Callie - Berns egen hund. Med hjælp fra en hundetræner lærte Callie at kravle op ad trin til en MR-simulator. Callie lærte at lægge sig i røret, hvor hun placerede sit hoved på den dertil designede holder til hagen.

Efter flere måneders træning, så Berns og hans team de første scanninger af Callies hjerneaktivitet. De målte blandt andet, hvordan hendes hjerne reagerede på to forskellige håndtegn. I senere forsøg kunne de se, hvilke områder i hjernen, der reagerede på dufte fra fremmede mennesker og hunde, som Callie ikke kendte i modsætning til dufte fra mennesker og hunde, som hun kendte. Nyheden spredte sig hurtigt, og inden for et år havde Berns godt et dusin hunde, der alle var blevet godkendt til MR-scanning.

Stimuli afspejles i hjerneaktivitet

Berns opdagede, at når hundene så deres ejere eller så håndtegnet for mad, godbidder eller andet, de gerne ville have, forekom der øget hjerneaktivitet. Den forøgede hjerneaktivitet lå i det samme område i hundenes hjerne som i menneskets, når mennesket føler glæde. Det viser, at mange af de ting, der aktiverer dette hjernecenter hos mennesker, tilsvarende aktiverer det samme hjerneområde hos hunde. Derfor mener flere forskere, at det bør ses som et udtryk for følelser.

Hvis hunde har evnen til at opleve positive følelser som kærlighed og tilknytning, ville det betyde, at de har følelser på samme niveau som et menneskebarn. Dermed er der også lagt op til nytænk­ning: Hvordan vi passer vores kæledyr, og hvordan vi omgås og behandler dyr generelt også i landbruget og pelsindustrien.

Konklusion

Kort opsummeret fra Cambridge-erklæringen og Berns hjernescanninger mener forskerne bl.a., at dyr handler ud fra intentioner og har følelser. Tidligere har forskelle i opbygning af hjernen hos forskellige arter fået nogle forskere til at afvise, at dyr faktisk har bevidsthed. Dette mener forskerne, i lyset af ny viden, er modbevist. Mennesker og dyr deler bevidsthedens gave.