På billedet her ses hundene nyde samværet samtidig med, at de tørrer og slapper af efter lange svømmeture. Privatfoto

Ferien starter for alvor, når vi står på soldækket på færgen. Der er to grunde til, at vi altid går op på dækket. Den ene er, at man ligefrem kan mærke, skuldrene falder ned og feriestemningen indtræffer. Den anden er, at jeg altid forsøger at give hundene en positiv oplevelse i en given situation, så deres selvtillid vokser, og de bliver socialiseret og robuste. De fleste er meget interesserede i hundene, så de får meget positiv opmærksomhed; bliver tilbudt mad, klap og indsmigrende snak.

Dase ved søen i varmen

Denne sommerferie har været præget af meget varme, så mange af dagene har ikke været velegnet til lange vandreture, som vi ellers helst vil bruge tiden på. Men så har vi jo heldigvis mange skønne badesøer. Vi har tilbragt næsten hele dage på steder, der ikke kommer andre, så hundene har kunnet være fri.  Og jeg fik tid til at læse mange gode bøger. Hundene elsker selv at gå på opdagelse på området, og indsnuse de mange nye og spændende lugte.

Vandreture og ”natur-agility”

Her ses hundene sammen på en sten ved et udsigtspunkt. Det ser jo super nemt ud, men det kræver altså lidt samarbejde og træning at få alle 3 til at gøre det samme - og blive stående. Privatfoto

Læs også: Blog: De vigtige pauser

Det blev heldigvis også til nogle gode vandreture. Undervejs på turene laver vi ”natur-agility” – det er sjovt, og hundene elsker det. 
 

Det kræver også sin hund at holde balancen på disse uendelig lange smalle brædder i myrområderne, som typisk er vådområder. Privatfoto

Man kan jo også blive sulten undervejs, og her forsyner Alma sig med blåbær. Naturen er meget gavmild heroppe, og vi får næsten altid noget spiseligt med hjem afhængigt af årstiden.

Alma spiser blåbær. Privatfoto

Her ses Alma kigge efter urfuglen i en dertil indrettet hytte. Hytten ligger midt på en 8-talsrute, og den sidste del af ruten er forbudt at vandre om foråret, når urfuglen parrer sig. Til gengæld kan man stå i skjul i hytten og nyde deres parringsdans. Hytten ligger i Långhultamyren, hvis du skulle få lyst til at se deres opvisning.

Alma kigger efter urfuglen. Privatfoto

En uhyggelig oplevelse med køer

Læs også: Når en drøm ændres

På denne uhyggelige vandretur havde jeg en veninde, Anne Marie, med.
Vi startede godt ud med en smuk tur gennem lyngklædt landskab og dramatiske skyer. På et tidspunkt blev terrænet meget kupereret, og vi opdagede pludselig, at der stod en stor flok køer, kalve og endda tyre. Vi var ikke blevet varskoet om dette på noget tidspunkt, og stien førte forbi en del af flokken. Jeg blev urolig, da jeg har læst om en del farlige situationer særligt, når man har hund med. Både mennesker og hunde er blevet slået ihjel af køer i lignende situationer. Naturplejekvæg og kødkvæg er ikke vant til menneskelig kontakt. Denne flok så os måske som rovdyr, der pludselig dukkede op i den blå luft på en bakketop, og truede deres afkom, som de ville beskytte. Allerede på det tidspunkt, sagde jeg til Anne Marie, at vi var nødt til at have en plan A, hvis køerne blev aggressive. Min plan var at have kort afstand til det elektriske hegn, så vi hurtigt kunne rulle under det, hvis der blev behov for det. Køerne fyldte et stort område, så vi måtte gå væk fra stien for at være i nærheden af hegnet. Jeg kunne se, at de blev meget opmærksomme på os og havde strittende ører, hvilket kan være et tegn på, at de begynder at blive aggressive. De begyndte også at gå efter os. Så opdagede vi trappen på billedet, og besluttede os for at bruge den, så vi kunne komme i sikkerhed. Desværre kunne vi ikke komme tilbage til stien, da næsten alle dyrene var kommet ned til lågen og brølede ad os. Vi gik i stedet for parallelt med indhegningen i et nærmest utilgængeligt område med tætvoksende træer, buske og vand. I starten fulgte de os, men efter et stykke tid holdt de op. Da vi mente, at de var tilstrækkeligt langt væk, måtte vi kravle tilbage i indhegningen og skynde os væk samtidig med, at vi selvfølgelig holdt øje med dyrene. Da vi endelig nåede bilen, var vi stadig chokerede og kunne mærke på hundene, at de også havde fanget situationens alvor. Alle var både psykisk og fysisk udmattede, så vi gik tidligt i seng den dag.

Redningstrappen. Privatfoto

Sidenhen har jeg læst mig til, at man skal gå baglæns væk og kigge væk, så koen tror, at ”rovdyret” har fokus på noget andet end flokken, og det beroliger den. Men problemet er selvfølgelig, at hunden vil holde øje med det store dyr, og så hjælper det jo ikke, at man selv kigger væk. Så min erfaring er, at jeg ALDRIG vil gå ind i et område med køer. Der kan jo selvfølgelig ske det, som skete for os, at man pludselig befinder sig hos køer, og så er det vigtigt, at man er klar over den potentielle fare og tager sine forholdsregler.

Tid til hygge og zoneterapi

Heldigvis var der også god tid til at give hundene zoneterapi. Her giver jeg Alma zoneterapi både for at hjælpe hende med hendes rygproblemer og for at booste hendes immunsystem, kredsløb, fordøjelse og energi. Hvis din hund også har problemer, så brug en af mine uddannede Godkendte Hunde-zoneterapeuter og tjek om dit forsikringsselskab dækker.

Alt i alt har det været en dejlig ferie, og vi har alle fået slappet af og samlet ny energi til det arbejde, der ligger og venter lige om hjørnet. Hundene skal være en del på, da mine hunde-zoneterapeut elever snart er færdige med deres uddannelse og skal have deres sidste undervisningsgang. Hundene lægger krop og poter til, når eleverne øver for sidste gang, inden de skal til eksamen, hvor de på hundene viser zoneterapi-systemer og meridianer til censor, dyrlæge Katrine Ravnsfelt, og mig.
Hvis du også vil lære at hjælpe hunde med fx adfærdsproblemer, allergi og smerter, så kig her: www.sanocanis.dk

Endelig tid til zoneterapi. Privatfoto

Læs også: Spejlbillede i hundekurven