Årets Hund 2024 i Rally

03-10-2024 11:29

Cecilie Friis Amstrup

Finalen i Årets Hund 2024 i rallylydighed blev afholdt på Vilhelmsborg, hvor 55 teams leverede en spændingsfyldt og festlig afslutning på årets konkurrence. 

Copyright Hunden.dk
Årets hund i champion klassen 2024: Birgit Dahlgren og Glamsø’s Carla - 2. vinder Bent Christiansen og Camagis Easy - 3. vinder Laila H. Sørensen og Jack - 4. vinder Rikke Klostergaard og Oude Herder Cassiopeia. Foto: Michelle Pedersen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag den 28. september 2024 blev der afholdt finale i Årets Hund 2024 i rallylydighed, hvor DKK Vilhelmsborg dannede den perfekte ramme om den prestigefyldte rallykonkurrence. Efter et helt års hårdt arbejde og dedikation fra hundeførere og deres firbenede makkere, kulminerede det hele i en spændingsfyldt og festlig finale. 

I finalen deltog 55 kvalificerede teams, fordelt på klasserne begynder, øvet, ekspert, senior og champion. Banerne blev fyldt med præcise kommandoer, logrende haler og masser af smil, da hvert team gav deres allerbedste i håb om at blive Årets Hund 2024. 

Dommerne Charlotte Bøgvad og Tina Klausen sørgede for at udfordre de dygtige teams med finale-værdige baner. Klædt i festtøj satte de prikken over i'et på denne storslåede dag. Pointene fra finalen talte dobbelt, hvilket betød, at alt kunne ske, og spændingen holdt sig intens lige til det sidste. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

En dag fyldt med fest og fejring 

Finaledagen var ikke kun en sportslig bedrift – det var også en fest. Flagranker prydede området, og de dygtigste teams blev hyldet med blomster og festlige bobler. En stor tak går til de mange frivillige, som med deres indsats gjorde dagen mulig. 

Et kæmpe tillykke til alle deltagerne og især til vinderne af Årets Hund 2024 i rallylydighed. 

Glæd dig til at se alle vinderne fra alle klasserne, når næste nummer af HUNDEN rammer din postkasse! 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout