Astrid Gerd Holtet
Nogle hunde udvikler problemer med aggression over for hunde eller mennesker, mens andre hunde ikke gør – og sådanne problemer kan lægge store begrænsninger på både hund og ejers livskvalitet, og sætte andre hunde og mennesker i fare.
Men hvorfor udvikler hunde aggression? Ofte kan problemerne kobles sammen med en eller flere dårlige oplevelser, men mekanismen bag aggressionen er formentlig ikke så lige til. Individuelle forskelle i hundenes hormonbalancer er en af de ting forskere på området mener, kan afgøre hvorvidt en dårlig oplevelse kan ende i aggressionsproblemer eller ej. Indtil nu har forskningen primært beskæftiget sig med hormonerne testosteron og serotonin. Testosteron er det hanlige kønshormon, mens serotonin, blandt meget andet, er koblet til følelsen af lykke.
Det er dog muligt at de ikke er de eneste hormoner man bør kigge på, når man skal forstå den aggressive adfærd. Et forskerhold fra Universitet i Arizona, peger på to andre hormoner som vigtige brikker i puslespillet – det er hormonerne oxytocin og vasopressin.
Oxytocin kaldes populært for ”kærlighedshormonet” og har en vigtig rolle i fødslen og efterfølgende i moderens pleje af afkommet. Det spiller også en rolle, når både dyr og mennesker skaber positive kontakter med andre. Har vi fysisk kontakt med én vi holder af, stiger niveauet af hormonet i vores blod.
Vasopressin har lidt den modsatte effekt. Ud over at have mange andre funktioner i kroppen, så har forskningen vist en kobling mellem hormonet og aggressionsproblemer hos mennesker – og nu har de amerikanske forskere fra Arizona fundet en lignende sammenhæng hos hunde. Ud fra et nyt studie, hvis resultater blev udgivet i slutningen af sidste år, mener de nemlig at have vist, at hunde, der typisk reagerer med aggression når de bliver presset, ofte har et højere niveau af vasopressin end hunde, der typisk ikke reagerer med aggression.
Holdet undersøgte også en gruppe af servicehunde, der er avlet til at have et særligt lavt aggressionsniveau – en egenskab nødvendig i deres arbejdsfunktion. Når holdet målte deres hormonniveauer, så de her det modsatte billede. Hundene havde nemlig et højere niveau af hormonet oxytocin, set i forhold til vasopresson, end andre hunde.
Hormonerne, som forskerne undersøgte, ser altså ud til at have modsatrettede effekter – øget vasopressin ses hos hunde med aggressionsproblemer, mens et højere niveau af oxytocin ses hos hunde med en lav tendens til aggression.
Hos mennesker har regulering af oxytocin længe være brugt til at behandle en lang række problemer, herunder blandt andet skizofreni, autisme og posttraumatisk stress, og forskerne mener derfor at man bør undersøge hvordan lignende behandling kan bidrage til håndteringen af aggressionsproblemer hos hunde.
Det er dog ikke kun gennem medicinering, at oxytocinniveauet kan påvirkes. Tidligere studier har nemlig vist at hundes niveau af hormonet stiger, når de oplever positiv kontakt med mennesker – og heldigvis for os, gælder det også for vores niveau af hormonet, når vi har kontakt med vores firbenede venner. Så, husker man at få kælet med og klappet sin hund, så kan det altså være at det hjælper begge parter til at få en mere rolig og behagelig hverdag.
