1. juni er hundens dag

14-03-2019 08:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Traditionen tro er første lørdag i juni udnævnt til Hundens Dag i Danmark. Du kan nu lægge dit eget arrangement op, så det bliver vist i oversigten over de ting, der sker på Hundens Dag

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag  1. juni er erklæret national HUNDENS DAG af Dansk Kennel Klub & Royal Canin. Det er dagen, hvor engagerede hundeejere kan mødes og potentielle hundeejere kan opleve, hvad det vil sige at have en hund. På Hundens Dag vil der være arrangementer over hele landet. Og som opdrætter kan du nemt oprette dit eget arrangement og deltage i begivenhederne
Arrangementets indhold og form vælger du helt selv. Du kan for eksempel planlægge en fælles hunde-gå-tur med tidligere hvalpekøbere - og invitere potentielle hundekøbere med, så de kan opleve de voksne hunde og blive klogere på deres egenskaber og behov.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Opret dit arrangement på dkkhundensdag.dk
Klik dig ind på http://www.dkkhundensdag.dk/addevent.php og udfyld tilmeldingsformularen. Så sørger Kennelklubben for, at dit arrangement bliver vist i oversigten på dkkhundensdag.dk.
Hvis din kennel har en hjemmeside, er det oplagt at fortælle om arrangementet der. Hvis du benytter Facebook, kan du også lave et opslag med omtale af dit arrangement der.
Hvis du stabler et arrangement på benene, vil du modtage en ”pakke” med informationsmateriale og godbidder, som du kan benytte til uddeling på Hundens Dag. I pakken er der en guide til hundekøb, en oversigt over fordelene ved at købe hund af en opdrætter i Dansk Kennel Klub samt en folder om hjemmesiden Købhund.dk.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout