Video: Se hvordan lydighed kan trænes

01-10-2018 15:41

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I fire dage var der international lydighedscamp i InDog EliteCenter i Viborg. Det var et virkelig flot arrangement

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Normalt bliver der ikke talt ret meget i lydighed. Men fra torsdag til søndag blev der talt masser af lydighed i InDog EliteCenter i Viborg, da Miriam Søndergaard havde inviteret hele verden til lydighedscamp.

Folk var kommet fra så fjerne egne som Rusland og Japan. Deltagerne fra Japan kunne ikke engelsk og stod derfor og filmede det hele med deres telefoner, så de kunne få nogle mere sprogkyndige til at oversætte guldkornene, når de kom tilbage til solens rige.

Og guldkorn var der nok af, for Miriam Søndergaard havde tiltrukket nogle af verdens bedste undervisere i lydighed. Det var østrigske Emanuel Hetych, finske Pekka Korri og den italienske verdensmester Valentina Balli.

Deltagerne, som havde hunde med, var delt op i tre hold, som var ved hver sin træner. Hver deltager fik så omkring en halv time med træneren, inden trænerne skiftede til næste gruppe. På den måde fik hver eneste deltager eneundervisning af en af de store kapaciteter.

Nyheden fortsætter efter annoncen

HUNDEN var på besøg søndag, som var sidste dag på campen. På trods af det store arbejde var det en overraskende frisk Miriam Søndergaard, der tog imod på gårdspladsen.

– Det er ikke hårdt. Når man laver noget, man brænder for, så føles det ikke som hårdt arbejde, selvom jeg nok kommer til at sove godt i nat, afslørede hun.

Det var meget spændende at følge med i hundenes og ejernes udvikling, som var meget tydelig. I videoen herunder kan du se en hund, som om morgenen ikke gad springe. Når han blev lagt ved den ene side af springet, fulgte han efter sin ejer, Grethe Veggerby Hansen, når hun gik.

Du kan læse mere om campen i novembernummeret af HUNDEN

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout