VIDEO: Fantastisk hundeteater i Sverige

05-01-2019 16:24

Bjarke Kirkegaard Nielsen

En af de mest velbesøgte forestillinger ved MyDOG er Hundeakademins hundeteater. I år bød de på eventyret om Snehvide, og det var virkelig imponerende. Se hele stykket i videoen i denne artikel 

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard NIelsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var en asen og en masen og en masen og en asen for at komme ind og få en plads til lørdagens hundeteater i Store Ring ved MyDOG i Gøteborg. På trods af siddepladser til omkring 800 mennesker og ståpladser til lige så mange, var det ikke alle, der var heldige at få en plads med udsyn til gulvet, hvor teatret skulle foregå. 

Heldigvis for dem kommer Hundeakademin igen søndag og viser samme forestilling. For det var virkelig en imponerende opvisning i lydighed, kontrol og kreativitet med hundene. Publikum var vilde med det, og det var hundene tydeligvis også. 

Så sæt du dig endelig tilbage og tilbring den næste halve time i selskab med disse helt formidable hunde og handlere. Vi undskylder, at lyden ikke er imponerende, men det er lidt svært, når man sidder med en mobiltelefon blandt flere tusinde mennesker. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Teknikken driller lidt, så spol lige tilbage til 0, når videoen starter. Den vil nemlig rigtig gerne starte ved 20 minutter. 

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout