Vi tager hensyn til hunden i julen

19-12-2010 09:36

Anne Kristine Tollestrup

En engelsk undersøgelse viser, at 79 % af engelske hundeejere vælger et kunstigt juletræ for hundens skyld.
Copyright Hunden.dk
En engelsk undersøgelse viser, at vi i julen tager ekstra hensyn til vores firbenede venner. (modelfoto: hunden.dk)

Pga. skader og uheld vælger hele 79 % af de engelske hundeejere at have et kunstigt juletræ frem for et ægte. Dette er for at give en større sikkerhed i hjemmet for hunden, idet hunden kan beskadige tarmsystemet ved at spise grannålene eller træde de nedfaldne grannåle op i poten. Flere af hundeejerne har oplevet skader på hunden, fordi de havde et ægte juletræ og har derfor valgt et falsk juletræ. Adam Whiteley, der stod for undersøgelsen, udtalte i denne forbindelse, at det ikke er nogen overraskelse, at hundeejere tager hensyn til deres hunde. Han forklarer, at hundene i juletiden betyder lige så meget for deres ejere som ejernes venner og familie. De ægte juletræer er dog ikke den eneste fare, der lurer for hundene i juletiden. Derfor gør Adam Whiteley hundeejerne opmærksom på, at de skal holde igen med fede godbidder, og være ekstra opmærksomme på genstande, der kan gå i stykker og dermed gøre skade på hunden. Undersøgelsen viste også, at 81 % af hundeejerne også har oplevet, at deres hunde har ødelagt mindst én julegave. Kilde: www.dognews.co.uk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout