Trofast er et passende hundenavn

25-05-2020 09:04

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Et opslag fra en amerikansk dyreorganisation er gået viralt, og man forstår godt hvorfor

Copyright Hunden.dk
Foto: Kingsville Kleberg Health Department Animal Control & Care Center
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredag morgen blev Kingsville Kleberg Health Department Animal Control & Care Center ringet op af en borger, der havde set en død hund. Hunden lå i siden af en vej, og medarbejdere fra organisationen tog ud for at finde hunden.

Da de kom frem, lå der en død hund i vejkanten som beskrevet, men ved den afdøde hund stod også en anden hund.

På Kingsville Kleberg Health Department Animal Control & Care Centers facebookside beskriver de hundene som søskende, men det er dog uvist, om det virkelig forholder sig sådan.

Uanset hvad måtte medarbejderen i gang med et hårdt arbejde, da den levende hund ikke ville lade nogen pille ved den afdøde tæve.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det tog lang tid at overbevise hanhunden om, at de faktisk var der for at hjælpe. Det lykkedes dog for dem, og efter organisationen har lagt historien på Facebook, er den gået viralt og blevet delt vidt og bredt.

Hos Kingsville Kleberg Health Department Animal Control & Care Center beskriver man opgaven som en af de mest hjerteskærende opgaver, organisationen har været på. Det er også grunden til, de har valgt at dele den på Facebook.

Efterfølgende blev den overlevende hund meget passende døbt Guardian, der betyder vogter eller værge. Et andet passende navn ville være det gode danske hundenavn, Trofast.

Guardian er nu ved at blive klar til at komme ud til en ny familie, hvis hans ejere ikke melder sig

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout