Tre flotte ældre damer i ringen

14-05-2022 11:51

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Lørdag formiddag kunne man opleve lidt af en sjældenhed i Roskilde, da grand danois gul/tigret skulle finde den bedste veterantæve. Hele fire hunde var tilmeldt, men kun tre mødte op

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Når man taler om veteraner på en hundeudstilling, taler man om hunde, der er fra otte og opefter. Nogle racer, især de store, har en kortere gennemsnitslevetid end andre, og derfor ser man ikke helt så mange veteraner hos disse racer. 


Lørdag formiddag var det anderledes hos de stolte grand danoiser. Her trådte tre smukke, ældre damer ind i ringen og leverede som var de stadig friske unghunde. 

De tre damer var X-Foot's Trias True Love ejet af Malin Gustavsson fra Sverige, Danish Danehouse's Whoopie ejet af Pia Hansen fra Broby i Danmark og Royal Jazz African Breeze ejet og opdrættet af Gitte Kallesøe Jørgensen fra Lundby i Danmark.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle tre hunde fik bedømmelsen Excellent, og derfor var der spænding om, hvem der skulle tage den eftertragtede veterantitel i dette for racen så store felt. 

Vinderen blev Royal Jazz African Breeze, mens Danish Danehouse's Whoopie blev andenvinder og X-Foot's Trias True Love blev tredjevinder. 

- Vi må jo indrømme, at vi har prøvet det før. Hendes mor var også en rigtig god veteranhund, lød det efterfølgende fra en glad Gitte Kallesøe Jørgensen, der også kunne afsløre, at dagens veteranvinder først lige er blevet veteran. 

- Det er fantastisk at vinde den titel, men det bedstre ved at vinde er, at alle ens konkurrenter lykønsker en bagefter. Vi har et rigtig godt sammenhold os med grand danois, og det er jeg simpelthen så glad for, fortalte Gitte Kallesøe Jørgensen.

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout