Bjarke Kirkegaard Nielsen
I Hillerød kan du opleve den sjældne spanske pointer/ burgos pointer: En ældgammel hunderace fra Spanien og Portugal, men sjælden på disse breddegrader.
Jæger og hundemand Torben Bull er én af de få ejere i Danmark af den drivende jagthund, og han møder op på messen Jagt, Vildt & Våben med hunden Echo – og han vil på udstillingen fortælle om sin begejstring for dens jagtmæssige egenskaber.
Torben Bull faldt over racen hos Kennel Blue Corner, der har stået for opdrættet, og også er repræsenteret på messen. Dansk Ruhår Klub er også med på messen. Ligesom du kan opleve schweisshunde, som er hunde, der finder anskudt og nedkørt vildt
Masser at opleve
Og så er der i øvrigt masser at opleve i løbet af de tre dage: Foredrag af Rane Willerslev, mulighed for PCO-skydning og test af sigtemidler i nattunnel, se den arbejdende konservator udstoppede dyr, se og smag vildt, der tilberedes, mød arrangører af jagtrejser, masser af våben, vurdering af våben og jagtrelaterede ting; både nye og antikke, samt opvisning af jagtfugle. For at nævne nogle af de mange indslag.
Messen Jagt, Vildt & Våben er Sjællands største jagtrelaterede udstilling, og den finder sted hvert andet år i Royal Stage, Milnersvej 39, 3400 Hillerød.