Nyheden fortsætter efter annoncen
Når hunden kommer op i årene begynder slid på leddene at kunne mærkes og ses. Flere ældre hunde bliver stive og har smerter i leddene. Hos nogle hunde udvikler dette sig til slidgigt.
Derfor er det en god ide at styrke smidigheden hos hundene, og dette har Netdyredoktor netop givet fem gode råd til. Dem får du her:
Nyheden fortsætter efter annoncen
Læs også: 5 nemme idéer til mental aktivering
- Balanceredskaber
Lad balance indgå naturligt i din leg med hunden. Det er enkelt at skabe et vippebræt eller en balancebro med nogle stykker træ og et par sten eller kasser. En luftmadras kan også være god til at øve balance, når hunden skal finde potefæste på det elastiske underlag.
- Legetøj der giver smidighed
Vælg legetøj, der udfordrer hundens smidighed, uden at belaste leddene alt for hårdt. En frisbee ændrer ofte retning og kræver smidige spring, men også bolde er effektive. F.eks. fodbold hvor du dribler, og hunden skal prøve at få bolden fra dig.
- Aktivitetsfodring
Sult giver god motivation. Så din hund skal nok være klar til at lege med, hvis du gemmer foderet, så det kræver en fysisk indsats og lidt smidighed at nå frem til det.
- Fysio- og hydroterapi
Er din hund meget aktiv, kan det være en god idé at give den professionel fysioterapi, så musklerne slapper af, og den restituerer bedre. Hydroterapi, hvor hunden leger og bevæger sig i vand er en virkelig god og skånsom vej til muskelstyrke og smidighed – også for hunde der allerede har ledproblemer.
- Rigtig kost og kosttilskud
En af de væsentligste årsager til ledproblemer er overvægt. Sørg for en nærende kost i mængder, der er tilpasset hundens alder og aktivitetsniveau. Og overvej kosttilskud, som Canosan, til generel støtte for hundens led og knogler.
Det er ikke kun ældre hunde, der kan have problemer med leddene. Overvægtige hunde og visse racer har også større sandsynlighed for at komme til at bøvle med det.
Læs også: BLOG: Kender du typen?: Pølseindfanger eller legedræber: Lidt om indkald og dårlige vaner.