Cecilie Krarup
Det er tid til at kigge tilbage på år 2017. Et år fyldt med oplevelser store som små, men også et år med sorg over dem vi mistede.
Jeg sluttede året som tredje bedste juniorhandler. En kæmpe drøm der er gået i opfyldelse!
Igen i år var jeg med på det danske landshold til Nordisk Mesterskab i Finland, hvor jeg mødte Teppo (Australien shephard). En rigtig dejlig hund, med masser af energi - og kemien var i top mellem os.
Vi var til World dog show i Leipzig med Luna, som fik sin første titel, tysk junior winner. Vi har deltaget i Show of Winners. Et show i spotlight og lir, hvilket hun tog i stiv pote, og vandt gruppe 7 i sweep stake i en alder af 7 måneder.
Desværre har vi mistet vores højt elskede newfoundland Kiss, som altid vil være i vores hjerte. Kiss var en af vores højt elskede hunde, som i hverdagen bragte glæde og latter, uanset hvad hun gjorde. Hun sluttede sin udstillingskarriere i 2017, hvor hun blev klub veteran champion.
Nye venskaber
Året har budt på mange nye venskaber, to benet såvel som firbenet. Venskaber som jeg er dybt taknemmelig for. Harald (American Akita) mødte jeg for første gang i sommerferien. En dengang lille sød pelsklump som på få måneder er blevet stor, fræk og rigtig lækker!
Lily (Beagle) mødte jeg på årets første udstilling i Fredericia. Som mange andre juniorhandlere sikkert har prøvet, stod jeg pludselig uden hund. Kemien mellem Lily og jeg var så god, at jeg brugte hende både i Fredericia og Roskilde.
Jeg har også mødt Joey, (Beagle) en lille hvalp, som jeg skulle hjælpe med i Ballerup, som så også blev til Herning og forhåbentlig mange flere.
Og noget af det største i år 2017 var at træningen med Luna gav så meget pote, at vi sammen kunne deltage i juniorhandling. Det har bragt mange gode oplevelser, som jeg ikke vil være foruden. Det handler ikke altid om, hvad placering man får, men hvordan det er gået. Jeg synes, at Luna har præsteret til perfektion.
Lad 2018 blive lige så godt et år med alle vores elskede omkring os.
