Astrid Gerd Holtet
Parvovirius er en virussygdom, der angriber tarmene hos hunde, og som spredes mellem hundene via afføringen. En syg hund kan udskille virussen inden symptomerne ses, og i op til 2 uger efter. Virussen er modstandsdygtig og kan leve i omgivelserne i meget lang tid, så ud over at smitten kan spredes fra hund til hund, kan den også spredes under sko, bildæk, og andre ting der kommer i kontakt med virussen efter den er udskilt.
Der ses høj feber, nedsat almentilstand samt voldsom opkast og blodig diarré. Opkast og diarréen medfører oftest en livstruende væskemangel. I unge individer kan der tilmed ses betændelse i hjertemuskulaturen, men det er dog forholdsvist sjældent.
Der findes ingen reel behandling for en infektion med parvovirius, men syge hunde kan gives en støttende behandling med blandt andet væske, der gives direkte ind i blodårene. Da sygdommen er meget smitsom, skal syge hunde holdes i isolation, for at hindre spredning til andre.
Alle hunde kan smittes med parvovirus, men især hvalpe og svækkede individer er særligt udsatte. De fleste hunde i Danmark er vaccineret mod infektionen, men der ses alligevel udbrud af sygdommen med jævne mellemrum.
Når hvalpen drikker råmælk fra moderen, får de en naturlig beskyttelse i form af moderens antistoffer, hvis moderen er vaccineret. De er i så fald godt beskyttet mod sygdommen indtil ca. seks ugers alderen, hvorefter beskyttelsen begynder at aftage. Hvalpe har derfor en sårbar periode fra de er seks uger og indtil deres vaccination er trådt i kraft og kan beskytte dem. I denne periode skal hvalpeejerne være særlig opmærksomme på hvilke hunde, hvalpen kommer i kontakt med.
Sygdommen er alvorlig og potentiel livstruende, men med den rette behandling kommer en del af de syge hunde sig igen. Jo yngre hunden er når den bliver smittet, jo større risiko er der dog for alvorlige komplikationer.
Dette er femte artikel i en serie, hvor vi kigger nærmere på de sygdomme som vi kan vaccinere vores hunde imod – næste gang ser vi på smitsom leverbetændelse.
/Astrid Gerd Holtet, dyrlæge
