Astrid Gerd Holtet
Leishmaniasis skyldes en infektion med en lille parasit, også kaldet for Leishmania. Parasitten overføres til mennesker og hunde via sandfluen, Phlebotomus papatasi. Den er derfor udbredt i lande, hvor sandfluen trives, heriblandt Nordafrika, Sydamerika, Sydeuropa og Asien. Får hunden konstateret smitten efter et ophold i udlandet, bør ejeren selv også opsøge læge og blive tjekket.
Ved smitte lægger parasitten sig i hundens celler. Det er forskelligt hvor syge hunde bliver, hvis de smittes med sygdommen. Nogle hundes immunforsvar når at bekæmpe sygdommen inden parasitten slår sig ned i cellerne, mens andre bliver syge. Enkelte hunde kan have parasitten i kroppen uden at udvise symptomer – disse hunde kaldes for raske smittebærere.
Symptomerne, der ses ved Leishmaniasis, er blandt andet hudforandring med tab af hår omkring næse, øjne og ud på ørene. Der kan også ses hudbetændelse, vægttab og hævede lymfeknuder. Senere i forløbet kan der komme kronisk nyresvigt, næseblod, blodmangel, ledbetændelse, diarré og oppustet bug. Symptomerne kan ses længe efter hunden er blevet smittet.
Sygdommen er svær at behandle, men hos mange hunde kan den holdes nede i længere perioder. Behandlingen kan være belastende for hundens nyrer. Oftest vil behandlingen være livslang og det er almindeligt at se tilbagefald. Sygdommen kan i sidste ende være dødelig.
Det er muligt at vaccinere mod sygdommen inden man rejser til lande hvor smitten er almindelig, og vaccinerede hunde vil have en nedsat risiko for at blive syge. Derudover kan man forebygge sygdommen ved at bruge myggemiddel, eller holde hunden inde om aftenen og natten.
/Astrid Gerd Holtet, dyrlæge
