Astrid Gerd Holtet
Bakterien Clostridium tetani lever mange steder, blandt andet i jorden men også i munden og tarmen hos dyr og mennesker. Den danner en farlig nervegift – og kommer denne gift ind i hundens nervebaner, kan det give den livsfarlige tilstand, der hedder stivkrampe eller tetanus.
Giften kommer oftest ind i hundens krop via stik- eller bidsår, og går herfra videre til nervebanerne. Når giften er kommet ind i nervebanen, transporteres den videre til hjernen og rygmarven, hvor problemerne opstår; for når hjernen og rygmarven påvirkes af giften, begynder hunden at gå i krampe.
Symptomer på stivkrampe
Kramperne, der ses ved stivkrampe, kendetegnes ved at musklerne spændes uden at de slapper af igen. I starten kan kramperne også ses som muskelsitren.
Når hunden begynder at gå i krampe, kan man derudover også opleve at:
Til sidst i forløbet vil hundens muskulatur, der styrer vejrtrækningen lammes, og hunden dør af iltmangel.
Fremtiden for en hund med stivkrampe
Behandlingen af en hund med stivkrampe er vanskelig og omfattende, og det er umuligt at gøre noget ved den gift, der allerede har nået hundens nervesystem.
Hunden behandles blandt andet med antibiotika for at dræbe de giftproducerende bakterier. Hvis hunden har sår, der kan være indgangsport for bakterien, renses disse grundigt. Derudover behandles hunden også med en særlig tetanus serum, der forhindrer at mere gift kommer ind i nervesystemet.
Herudover støttes hunden med blandt andet med muskelafslappend medicin og væskebehandling. På trods af behandlingen, vil mange hunde alligevel dø af stivkrampen. Kommer hunden sig helt, vil det tage flere uger, før den er helt ovenpå igen.
Er du I tvivl om hvorvidt din hund har stivkrampe, bør du kontakte de dyrlæge med det samme
