Bjarke Kirkegaard Nielsen
Som sædvanligt startede eftermiddagens aktiviterer i Store Ring med juniorhandling, hvor de 10 - 17 årige unge mennesker skulle vise deres kunne ud i handlingens kunst. Hos den yngste gruppe 10-13 år stillede 16 handlere op, og som noget helt særligt var der hele fem drenge i klassen.
Ingen af drengene blev dog udtaget til finalen.
I den ældre gruppe (14-17 år) var der 11 deltagere. Heraf skulle der også findes fire finaledeltagere.
Mens de to indledende runder var meget lange, blev finalen grundet tidspres en kort en af slagsen.
Vinderen af finalen blev Anna Goryunova som lørdag fik en fjerdeplads.
Efter finalen var der lang kø foran dommer Jessika Junehall fra Sverige, som fortalte juniorhandlerne om bedømmelserne.
Stort tillykke til alle juniorhandlerne