Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen

I løbet af de mange tusinde år, tamhunden har været i menneskets hænder, har hunden hjulpet mennesket med at løse mange forskellige, men med tiden mere og mere specialiserede opgaver. Hundene er blevet nøje udvalgt efter deres ydeevne og funktionalitet i forhold til den opgave, de skulle udføre, og efterhånden udviklede hunden sig til at være den husdyrart i verden, der optræder i flest varianter; i Danmark er der helt op til 300 forskellige racer at vælge imellem – fra et halvt til 100 kg. Nogle med krøllet pels, nogle er glathårede, andre helt nøgne.

– Form og funktion skal hænge sammen. En hund, der er skabt til at hente den and, som jægeren har skudt ned i en sø, har brug for nogle andre egenskaber – både fysisk og mentalt - end den hund, der skal trække et tungt læs hundredvis af kilometer igennem et snedækket landskab. På en hundeudstilling bedømmes hundene derfor både ud fra form og funktion – ud fra om de er bygget til og har de forudsætninger, de skal have, for at løse den opgave, racen oprindeligt er skabt til at løse. Fuldstændig som når mennesket går til jobsamtale – i konkurrence med hundredvis af andre – får hundene også lige sat håret og renset neglene, så de er klar til at give det bedste førstehåndsindtryk på dagen, men som ved jobsamtalen er det i sidste ende evnen og egenskaberne, der ender med at vinde dig konkurrencen, forklarer arrangør og formand for Dansk Kennel Klubs udstillingsudvalg, Wilfred Olsen.

Læs også: Crufts: En drøm der gik mere end i opfyldelse

Hunde til nytte og glæde

Ved weekendens ”jobmesse” i Fredericias Messe C kan du opleve ikke færre end 3.127 hunde af 256 forskellige racer vise, hvorfor de er de bedste til lige præcis dét, de er sat i verden for at gøre. Lørdag kan du f.eks. møde den lille, men højt specialiserede norske lundehund. Den har tre helt unikke egenskaber, som adskiller den fuldstændig fra alle andre hunderacer i verden. Den er skabt til at hjælpe jægeren i et råt og uvejsomt terræn, hvor hunden klatrer ud på stejle klippevægge for at hente søpapegøjer – også kaldet lunder - og bringer dem retur til jægerne, som kan blive stående på mere sikker grund. For at stå bedre fast på de stejle klippevægge har hunderacen udviklet en ekstra tå, og for at kunne krybe ind i snævre klippehuler kan hunden strække forbenene ret ud fra kroppen og bøje hovedet bagud langs ryggen, ligesom den evner at lukke øret for at holde snavs og fugt ude. Søndag kan du møde den bamsede newfoundlænder, som blev brugt til at hjælpe torskefiskerne ved Newfoundlands kyster med at trække garn og både i land og med at bære last og trække kærrer på landjorden. Racen er vandglad og for at være en stærk svømmer og trækdyr kræver det både veludviklet svømmehud mellem tæerne og en stærk bagpart. I dag bruger bl.a. kystvagten på den franske atlanterhavskyst den smidige newfoundlænder som livredder.

Du kan også møde den karelske bjørnehund, som med sit store mod kan standse bjørn, ulv, vildsvin og los og holde dem stangen, til jægeren når frem. Eller Västgötaspids, som kan drive kvæg ved at nappe dem i haserne, men er hurtig og lavbenet nok til ikke at blive ramt af sparkende klove. Husk også at se den danske nationalrace, sort spids, som lørdag udstilles for første gang i Dansk Kennel Klubs 125 år lange historie.

Læs også: Hunde på Dyrehavsbakken