Fredericia: Hunde søger job

10-02-2022 12:09, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Set udefra ligner det en skønhedskonkurrence, der har til formål at udvælge den smukkeste deltager: Ikke et hår vender forkert. Ikke et gram for meget på de veltrimmede kroppe. Men i virkeligheden er konkurrencen nærmere en jobmesse, hvor deltagernes anatomi bedømmes ud fra den type arbejde, de er sat i verden for at udføre. Tag med til ”karrieredage for dem på fire poter” i Messe C i weekenden

Copyright Ridehesten.com
Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen

I løbet af de mange tusinde år, tamhunden har været i menneskets hænder, har hunden hjulpet mennesket med at løse mange forskellige, men med tiden mere og mere specialiserede opgaver. Hundene er blevet nøje udvalgt efter deres ydeevne og funktionalitet i forhold til den opgave, de skulle udføre, og efterhånden udviklede hunden sig til at være den husdyrart i verden, der optræder i flest varianter; i Danmark er der helt op til 300 forskellige racer at vælge imellem – fra et halvt til 100 kg. Nogle med krøllet pels, nogle er glathårede, andre helt nøgne.

– Form og funktion skal hænge sammen. En hund, der er skabt til at hente den and, som jægeren har skudt ned i en sø, har brug for nogle andre egenskaber – både fysisk og mentalt - end den hund, der skal trække et tungt læs hundredvis af kilometer igennem et snedækket landskab. På en hundeudstilling bedømmes hundene derfor både ud fra form og funktion – ud fra om de er bygget til og har de forudsætninger, de skal have, for at løse den opgave, racen oprindeligt er skabt til at løse. Fuldstændig som når mennesket går til jobsamtale – i konkurrence med hundredvis af andre – får hundene også lige sat håret og renset neglene, så de er klar til at give det bedste førstehåndsindtryk på dagen, men som ved jobsamtalen er det i sidste ende evnen og egenskaberne, der ender med at vinde dig konkurrencen, forklarer arrangør og formand for Dansk Kennel Klubs udstillingsudvalg, Wilfred Olsen.

 

Hunde til nytte og glæde

Ved weekendens ”jobmesse” i Fredericias Messe C kan du opleve ikke færre end 3.127 hunde af 256 forskellige racer vise, hvorfor de er de bedste til lige præcis dét, de er sat i verden for at gøre. Lørdag kan du f.eks. møde den lille, men højt specialiserede norske lundehund. Den har tre helt unikke egenskaber, som adskiller den fuldstændig fra alle andre hunderacer i verden. Den er skabt til at hjælpe jægeren i et råt og uvejsomt terræn, hvor hunden klatrer ud på stejle klippevægge for at hente søpapegøjer – også kaldet lunder - og bringer dem retur til jægerne, som kan blive stående på mere sikker grund. For at stå bedre fast på de stejle klippevægge har hunderacen udviklet en ekstra tå, og for at kunne krybe ind i snævre klippehuler kan hunden strække forbenene ret ud fra kroppen og bøje hovedet bagud langs ryggen, ligesom den evner at lukke øret for at holde snavs og fugt ude. Søndag kan du møde den bamsede newfoundlænder, som blev brugt til at hjælpe torskefiskerne ved Newfoundlands kyster med at trække garn og både i land og med at bære last og trække kærrer på landjorden. Racen er vandglad og for at være en stærk svømmer og trækdyr kræver det både veludviklet svømmehud mellem tæerne og en stærk bagpart. I dag bruger bl.a. kystvagten på den franske atlanterhavskyst den smidige newfoundlænder som livredder.

Du kan også møde den karelske bjørnehund, som med sit store mod kan standse bjørn, ulv, vildsvin og los og holde dem stangen, til jægeren når frem. Eller Västgötaspids, som kan drive kvæg ved at nappe dem i haserne, men er hurtig og lavbenet nok til ikke at blive ramt af sparkende klove. Husk også at se den danske nationalrace, sort spids, som lørdag udstilles for første gang i Dansk Kennel Klubs 125 år lange historie.

Læs også

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

NYHED: Stort tilbud på billeder fra Roskilde

Hunden.dk skruer markant ned for priserne på billeder fra den kommende udstilling i Roskilde, men kun i en begrænset periode! Du kan også ringe direte til fotografen, for at booke fotografering.

Klare tegn på at du er udstillingsnørd

Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Søg gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen

Info|

Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.

Rejse med hund: Gode råd til turen

Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Rejse med hund: Regler for Italien 2026

Info|

Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.

7 tegn på demens hos hunde

09-09-2021 12:06, af Astrid Holtet

Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund

Susan skaber sundhed i Mathiesens HundeFokus

Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.