Bjarke Kirkegaard Nielsen
Vores fotografer, Louise og Susanne, gider ikke tage billeder af hinanden i morgen, derfor vil de så gerne have, at du kommer forbi med din hund og får taget et billede af din hund.
Vi sidder klar i Hal A helt nede i hjørnet, hvor der er fred og ro, så hundene kan koncentrere sig om at tage sig godt ud på fotografiet. Det er helt gratis at få taget billedet, og du behøver ikke købe et billede bagefter. Men hvis du har lyst, er du selvfølgelig velkommen til at købe et billede på standen eller bestille et, når du er kommet hjem.
Og så er der jo også lige en konkurrence. Alle, der får taget et billede på standen, deltager nemlig i konkurrencen, hvor to heldige vindere, vinder et billede på 30x40cm. Vinderne får selv mulighed for at vælge mellem de billeder, der er taget af deres hund.
Vi ses i morgen.