Bjarke Kirkegaard Nielsen
Hvad skal du 4., 5., 6., 18., 19., 20. september og 2., 3., 4. oktober? Du skal naturligvis være med i DKK’s helt vilde efterår med udstillinger.
4., 5., 6. september er der international udstilling i Vejen.
18., 19., 20. september er der international udstilling i Ballerup
2., 3., 4. oktober er der nordisk udstilling i Roskilde
Dansk Kennel Klub har netop fået lov af myndighederne til at køre dette helt særlige efterårsprogram. Men du skal forvente, at udstillingerne bliver noget anderledes, end de hidtil har været.
Det bliver nemlig sådan, at der afvikles bedømmelser om formiddagen, hvorefter pladsen ryddes, og så gør man klar til at afvikle bedømmelser igen om eftermiddagen.
Der bliver ikke adgang for publikum, og der vil kun være adgang for 1 person pr. tilmeldt hund.
På den måde kan udstillingerne leve op til myndighedernes krav. Der vil desuden kun være plads til 444 hunde om formiddagen og 444 hunde om eftermiddagen.
Billetterne bliver solgt efter først-til-mølle-princippet, og der vil naturligvis komme besked om, hvornår billetsalget starter.
Vi glæder os til at se jer dejlige udstillere derude igen.