For hunde og katte byder juletiden på masser af kilder til angst og panik. 80 % af dyrene er bange for fyrværkeri og desuden påvirket af bl.a. travlhed, gæster og måske et ophold i dyrepension. – Ofte kan man med fordel søge professionel hjælp, hvis ens dyr tidligere har vist angst for fyrværkeri eller andre høje lyde. Desuden er det vigtigt at påbegynde tilvænningen af killinger og hvalpe, så snart man får dyrene hjem. Miljøtilvænningen bør være en naturlig del af helt unge dyrs vigtige socialisering, råder Christina Vestergaard, der på Otterup-Søndersø Dyreklinik arbejder som fagveterinærsygeplejerske med speciale i hunde- og katteadfærd. Signalstoffer kan hjælpe De mange pludselige forandringer i december kan være en hård belastning for hunde og katte. Især har dyrene svært ved at forholde sig til høje brag og kraftige lysglimt fra fyrværkeri. – Nogle vil instinktivt reagere med frygt og måske forsøge at flygte. Det er helt naturligt, hvis ikke de er vænnet til situationen, eller hvis de tidligere har haft en ubehagelig oplevelse i en lignende situation. Går dyrene gang på gang i panik, kan det udløse varig stress og lydfobi med pludselige, voldsomme reaktioner. I værste fald overføres angsten til andre situationer, så dyret også bliver bange for tordenvejr og andre høje lyde, forklarer Christina Vestergaard. Lydræning kan ifølge veterinærsygeplejersken med fordel ledsages af signalstoffer, der øger hundens naturlige tryghedsfølelse, fx Zylkene, AnxiCalm eller Serene-UM. Med den rette forberedelse kan man nytårsaften ofte nøjes med at anvende signalstoffer i stedet for receptpligtig medicin. Oplever man udpræget fyrværkeriangst eller angst for høje lyde hos sit kæledyr, bør problemet dog altid løses i samarbejde med en professionel adfærdsbehandler. Gode råd nytårsaften Christina Vestergaard anbefaler, at man nytårsaften undgår truthorn, bordbomber og udklædning, der kan virke stressende og forværre angsten hos dyrene. – Man bør ignorere fyrværkeriet og fremstå rolig. Det er vigtigt ikke at ynke dyret og dermed bekræfte, at situationen er farlig. Søger hunden tryghed, kan man kæle med den, som man plejer. Man skal tænke på, at angsten er en følelse, som dyret ikke selv kan vælge til eller fra. Ved mørkets frembrud er det en god idé at • skrue op for tv’et eller velkendt musik • afskærme for lyd og lys udefra. • lukke vinduer, døre og kattelemme, så dyrene ikke forvilder sig ud og bliver endnu mere bange. • give kæledyret en hule eller et rum, hvor det er vant til at opholde sig og kan føle sig i sikkerhed – og at opsætte diffusorer med signalstof så tæt på gemmestedet’ som muligt Nytårsaftensdag bør man • aktivere sin hund ekstra godt både mentalt og fysisk, herunder med en god luftetur inden mørkets frembrud, hvor den kan få brugt sin lugtesans. Husk snor, så hunden ikke har mulighed for at stikke af, hvis den bliver forskrækket. • Sprede hundens foder på jorden eller putte det i aktivitetsbolde, så der skal arbejdes lidt for det. Kilde: Christina Vestergaard, Otterup-Søndersø Dyreklinik
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
K9 Biathlon for alle stod til at lukke, men fællesskabet og nye kræfter har vendt udviklingen. Nu fortsætter et af landets mest populære hundeevents alligevel, og første løb i den nye æra er allerede annonceret.
Læs om redningen, beslutningen bag og planerne for fremtiden hos K9 Biathlon for alle.
Boxergruppe Sydkyst/Ishøj afholdt prøvedag den 6. december, og det blev en dag fyldt med engagerede medlemmer, flotte præstationer og masser af opbakning. Hele 10 hunde var tilmeldt, og både færdselsprøverne og lydighedsprøverne bød på solidt arbejde og god stemning. Læs om resultaterne og den imponerende indsats fra klubbens egne frivillige i vores fulde beretning.
Dansk Kennel Klub har lanceret en ny mulighed for hundeejere og opdrættere, der ønsker at registrere sundhedsresultater, som ikke er omfattet af officielle avlskrav og -anbefalinger. Funktionen “Anden sundhed” giver bedre overblik og lettere adgang til hundes sundhedsdata.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Alle kender Matador - danskernes absolutte yndlingsserie. Ligeledes kender vel alle også kvinden bag serien, Lise Nørgaard, som hele sit liv har været en stor hundeven. Det er derfor heller ikke tilfældigt at Matador også har hunde på rollelisten - endda i fremtrædende roller
Efter en nat med uhyggelige lys og rødglødende øjne vil Vitus helst blive i sengen. Men i haven venter nye spor og et møde bag egetræet, der afslører, at natten måske slet ikke er forbi.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Fællesskabet vokser, når vi deler. Bidrag med jeres historier og vær med til at forme hundelivet i Danmark.