Roskilde endte med norsk jubel

14-05-2018 09:08

Bjarke Kirkegaard Nielsen

En fantastisk hundeudstilling i Roskilde er overstået. Tilbage står oplevelsen af en veltrimmet udstilling i højt solskin

 

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndag klokken 17.15 stod det klart, at norske Kristin Hoff vandt tredjedagens Best In Show med sin fine whippet, Courtborne Sagittarius.

Dermed blev det også klart, at udstillingens tre dage bød på tre forskellige vindere fra tre forskellige lande. Fredag var det nemlig Imran Durranis kendte bullmastiff, Ali Honey Dynasty, der tog Best In Show, mens det lørdag var svenske Nicklas Eriksson med sin Saluki, Qirmizi Rivendelle.

Hundeudstillingen i Roskilde 2018 vil ikke bare blive husket for de forskellige vindere og for, art det var første gang, man forsøgte sig med en nordisk udstilling i Danmark. Den vil også blive husket for det fantastiske vejr, der forkælede hunde og ejere gennem hele weekenden.

Næstformand i Dansk Kennel Klub, Wilfred Olsen, var da også en meget tilfreds mand efterfølgende.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi også fået en masse ros for udstillingen både fra udstillere, dommere og almindelige gæster. Der har selvfølgelig også været nogen, der har været utilfredse med nogle bedømmelser og den slags, men det er svært at undgå ved så stor en udstilling, siger han og fortsætter:

– Ved de tre dommertaler lørdag aften fik vi simpelthen så meget ros for udstillingen, som vi aldrig har fået før. Dommerne er rigtig glade for at dømme i Danmark, og de roste os for, at udstillingen bare kører.

Næste internationale udstilling er i Vejen 16 - 17. juni

Herunder kan du se billeder fra søndagen i Roskilde.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout