Mange hundeejere vil opleve at få taget røntgenbilleder af deres hund – enten som del af et sygdomsforløb eller blot for at tjekke, om alt er som det skal være.
Hvad er røntgen?
Røntgenstråler er en form for elektromagnetiske stråler, der har den særlige egenskab, at de kan trænge igennem kroppens væv. Der er dog forskel på hvor mange røntgenstråler forskellige typer af væv lader slippe igennem. For eksempel er det lettere for strålerne at trænge igennem muskelvæv end knoglevæv. Forskellen kaldes også for forskelle i vævets røntgentæthed, og det er netop denne forskel, der udnyttes, når der skal tages et røntgenbillede.
Når der skal tages et røntgenbillede af en hund, placeres hunden ovenpå en særlig plade, der kan registrere mængden af stråler, der rammer den. Derefter sendes der røntgenstråler igennem hunden og ned på pladen. Der hvor strålerne skal passere igennem knogler, vil kun få røntgenstråler nå frem til pladen, mens der hvor strålerne passerer gennem organer eller områder med meget luft, vil flere stråler nå frem til pladen. Områder hvor mange stråler rammer pladen bliver mørke, og områder hvor færre stråler rammer bliver lysere. Dermed vil der dannes et billede i grå nuancer af hundens knogler og organer, når røntgenstrålerne sendes gennem hunden.
Hvordan tages et røntgenbillede?
Når en hund skal have taget et røntgenbillede, placeres den kropsdel, der skal undersøges, under røntgenapparatet og ovenpå pladen. Optagelsen tager nogle få sekunder, og det er vigtigt at hunden ligger stille. Bevæger hunden sig under optagelsen, vil billedet blive sløret. I nogle tilfælde vil det derfor være nødvendigt at bedøve hunden inden billederne tages.
Da røntgenstråler er kræftfremkaldende, vil man ikke udsætte hverken dyr eller mennesker for unødige mængder af strålingen. Derfor tages der kun røntgenbilleder af de områder på hunden, som dyrlægen mener er nødvendige, og der tages ikke flere billeder end højst nødvendigt.
Under optagelsen vil nogle af røntgenstrålerne spredes ud i rummet, og derfor deltager ikke mere personale end højst nødvendigt. Personalet bærer også beskyttende handsker og forklæder af bly, når de arbejder med røntgen. Derudover har personalet en lille måler, der tjekker at de ikke udsættes for alt for store mængder af stråling, når de arbejder. Skal man som ejer deltage i en røntgenundersøgelse, skal man også bære det beskyttende udstyr.
Hvad bruges røntgenbilleder til?
Røntgenbilleder er en effektiv og forholdsvis let måde at se hvad der sker inde i en hund. Røntgenbilleder er især velegnede til at se problemer med knogler, som eksempelvis brud eller gigtforandringer. Det er også muligt at se nogle problemer i hundens organer, herunder blandt andet forstørret hjerte og nogle typer af kræftknuder. Det er dog ikke alt, der kan ses på et røntgenbillede, og nogle gange kan det være nødvendigt at udvide undersøgelsen med for eksempel en scanning.
/Astrid Holtet, dyrlæge
Drømmer du om ferie med hund i Kroatien i 2026? Landet byder på krystalklart vand, smukke kyststrækninger og hyggelige byer, men inden du pakker bilen, er det vigtigt at have styr på reglerne for at rejse med hund.
Gør en mærkbar forskel for ensomme ældre sammen med din firbenede ven gennem Ældre Sagens besøgstjeneste. Som besøgsven med hund bringer I livsglæde og nærvær ind i hverdagen hos dem, der savner selskab og en blød pels at nusse.
Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.
Vådt og koldt vejr giver kennelhosten ideelle betingelser – men hvad er kennelhoste, og hvad skal du holde øje med?
Det er ikke det første, man tænker på, når man anskaffer sig en nuttet lille hvalp, men ikke desto mindre oplever to ud af tre nye hvalpeejere, at deres hvalp bliver syg og må forbi dyrlægen i dens første leveår
Hunde med sygdommen diabetes insipidus evner ikke at koncentrere deres urin, og derfor mister de store mængder væske
Skovbunden bugner om efteråret med nedfaldne agern og kastanjer – men vær opmærksom når du lufter din hund, for de små frugter kan være livsfarlige for din bedste ven.
44-årige Rune Ilsted var forleden tæt på at dø efter en uskyldig leg med sin hund. Nu vil han advare andre
Mangel på røde blodceller – eller anæmi – er en alvorlig tilstand hos hunde, og kan skyldes en række forskellige sygdomme. Vi ser lidt nærmere på, hvad der kan være årsag til blodmangel
Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Vidste du, at du med simple øvelser kan styrke bånddet mellem dig og hunden? Vi har samlet fem sjove øvelser, der ikke bare aktiverer din hund mentalt, men også bygger tillid og forståelse mellem jer i en travl hverdag.
Skovlund Stadion danner rammen om IDC World Championship IGP fra 1. til 3. maj. 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om den prestigefyldte titel i den vestjyske forårssol.
Skal du rejse med hund til Frankrig i 2026? Få styr på regler om EU-pas, rabiesvaccination, indrejsekrav og særlige regler for hunderacer, så du undgår problemer ved grænsen og kan nyde ferien uden bekymringer.
Når pinsesolen står over Skagen den 23. og 24. maj 2026, danner Skagen Strand Hotel & Resort rammen om en stemningsfuld nordisk udstilling med både historie, hunde og fællesskab i centrum.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Alperne kalder, men har du styr på reglerne for din firbenede rejsekammerat? Østrig er en populær destination for aktive hundeejere, men det kræver, at dokumentation, transport og lokale bestemmelser er på plads, før turen går sydpå.
Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.