Randers: Deutschland Deutschland über alles

07-10-2018 08:30

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Agilitydelen af VM for schæferhunde blev afgjort lørdag, og man må sige, at tyskerne tog for sig af retterne

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På fodboldbanerne nedenfor den store Bionutria Park i Randers har agilityfolket de sidste dage luftet deres schæfere på udfordrende baner.

Lørdag eftermiddag var det så tid til at vinderne skulle kåres, og sidder man med en tysk antipati, bør man nok ikke læse videre.

Agilityudøverne gik i samlet flok ind på Bionutria Park til fælles hyldest. Det var både festligt og underholdende.

Herefter var det tid til at kalde finalevinderne op.

På 3.pladsen kom Paula Korte fra Tyskland

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nummer 2 blev Kerstin Fechti fra Tyskland

Og vinderen blev Sabine Matz fra …. Nå ja …… Tyskland.

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ingen danskere blev placeret i finalen, da de alle blev diskvalificeret. Tina Dahl Kastbjerg havde ellers gjort det flot ved at vinde AG1.

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen

Det var ikke kun de individuelle præstationer, der skulle hædres. De tre bedste hold skulle også på podiet og modtage folkets hyldes. Til stor glæde for det fremmødte publikum modtog det danske hold en tredjeplads.

På andenpladsen kom Italien, og på førstepladsen var det …. Tyskland.

Der var naturligvis stor glæde i den tyske lejr for de flotte resultater, men var de ren pris for bedste udklædning ved pokaloverrækkelsen, havde Danmark fået en klar førsteplads.

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout