Pointeren er en mellemstor jagthunderace, der med sit karakteristiske udtryk, meget venlige sind og kærlige væsen, også egner sig rigtig fint som familiehund. En pointer er meget omgængelig og let dresserbar, og racen er én af de fem stående engelske jagthunderacer, som har den helt unikke egenskab, at den kan tage stand for vildt.
Oprindelse
Pointerens er en af de ældste jagthunderacer, som har en meget interessant historie. Ordet Pointer er egentlig spansk (de Punta), og frit oversat har det betydningen ”at udpege en fugl” og efterfølgende tage stand for den trykkende fugl.
Racen stammer da også fra Spanien, men det var i England at den egentlige pointerrace blev grundlagt, derfor navnet Engelsk Pointer.
Fremgangen for pointeren tilbage i 1700-tallet skyldtes især, at man lærte og skyde fugle i flugten. Pointeren fandt fuglene til jægerne, tog stand for de trykkende fugle, og jægerne kunne gå op til den stående hund og lette fuglene, eller lade hunden rejse disse. Derefter kunne jægeren skyde efter de flygtende fugle.
Denne jagtform blev populær og interessen steg op gennem Europa. Specielt i England vandt denne jagtform indpas, men i Danmark var det først fra omkring 1850, man begyndte at bruge disse jagthunderacer til fuglejagt, hvor en af de første og mest populære racer var pointeren.
Udseende
Pointeren er en mellemstor og atletisk bygget jagthund, hvis hoved er karakteristisk med næsen som er let ”opstopper”, ørerne hænger, mens hals, krop og muskulatur er stærkt og bygget til udholdende og krævende jagt. Halen er tynd og højt ansat.
Farvemæssigt er pointeren som regel hvid med sorte eller gyldenbrune aftegninger. Den kan da også være ensfarvet – enten gyldenbrun eller sort.
Egenskaber
Grundlæggende har det været målsætningen, at skabe alsidige og fremragende jagthunde, der arbejdede i høj fart og som var unikke til fuglejagt. En Pointer skal være nem at dressere, og racens fantastiske lugtesans og den naturlige medfødte egenskab for at stand, gør pointeren til en fuglehund per excelence.
Familiehunden
Pointeren er en glad, livlig og energisk hund med en stærk psyke. Den er en rolig og omgængelig familiehund, som er intelligent, og har en rigtig god evne til at tilpasse sig. Racen fungerer fint med andre kæledyr, men også i forhold til familielivet.
En pointer er en hengiven hund, der trives bedst, hvis den får motion, kommer på jagt og får social opmærksomhed.
Jagthunden
Som jagthund er pointeren aldeles fremragende. Det er visuelt en fornøjelse at skue en pointer arbejde. Den arbejder i god kontakt med føreren, kan arbejde i alt slags terræn og har en stor evne til at finde fuglevildt. En pointer arbejder intenst og kan bruges til jagt i mose og skov, men specielt på åbne arealer er det en fryd for øjet at jage med en pointer efter agerhøns og fasaner. Dens effektive søg og racens smukke bevægelser, gør jagtdagen til noget helt specielt.
Det helt karakteristiske hos en pointer, er racens unikke stand, hvor hver en muskel i kroppen er spændt og hunden intens venter på jægerens ordre til at gå frem og bringe vildt for bøssen. Pointeren er ligeledes en glimrende apportør, og generelt bliver en pointer god til den jagtform som den anvendes til. Men pointeren er også en fantastisk sneppehund og med dens store udholdenhed bruges den også af mange på højfjeldsjagt i Norge og Sverige efter ryper og skovfugl.
Aktivt klubarbejde og stor mulighed for hjælp
Specialklubben Dansk Pointer Klub har mange aktiviteter året rundt i hele landet, og er behjælpelige med rådgivning og arrangementer i forhold til træningstilbud. Der er oprettet mentorer til nye medlemmer og der laves særskilte arrangementer for nye hvalpekøbere.
Hvordan får jeg flere oplysninger?
Hvalpetillægget af pointeren i Danmark er ikke så stort. Tag kontakt til klubbens hvalpeformidler, der kan henvise til en pointerejer i nærheden. Går man med tankerne om at tilegne sig en pointer, så er det en rigtig god ide´ at se en pointer i aktion, og tale med ejerne af en eller flere pointeren. Dette vil der blive gode muligheder for i efteråret 2018 med et ekstra antal prøver.
Man bør med egne øjne se en pointer i arbejde, da det er svært at forestille sig hvordan de arbejder og hvor fascinerende det er at se en velfungerende pointer i samspillet med sin ejer.
Med en pointer i huset, får man en fuldbyrdet jæger i marken og en hengiven og rolig familiehund i hjemmet. En race der giver mange uforglemmelige jagtoplevelser som indprintes i hukommelsen.
Dansk Pointer Klub har hjemmesiden www.pointerklub.dk Formand: Flemming Fuglede Jørgensen, Tlf. 20 30 00 03 Hvalpeformidling: Jørgen Gordon Andersen, Tlf: 22 47 02 86
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Mød den hollandske spidshund med det ikoniske "brille-look" og et hjerte af guld. Nanna Eriksen fra Kennel Livive’s tegner her et kærligt portræt af Keeshonden, en overset raceperle, der er den ultimative skygge og trofaste følgesvend for sin ejer.
Det nye nummer af HUNDEN er landet, og her kan du blandt andet læse det store portræt af Helle Nielsen. Efter 25 års dedikeret arbejde med flatcoated retrievere, har hun nu modtaget DKK’s opdrætterpris.
For 40 år siden startede Leif Kirkeby produktion af hundemad. Han dyrkede slædehundesport med sine grønlandske slædehunde, som han synes fik en forkert kost gennem de eksisterende brands.
Solveig Evers Andersen fejrer i dag den 26. januar 2026 sit 50 års jubilæum som medlem af Dansk Kennel Klub. Det er en hyldest til et liv med hundene som midtpunkt, hvor glæden nu også deles med både børnebørn og oldebørn i hverdagen.
Også i Vejen har vi fundet frem til en race, man ikke ser så tit i Danmark. Faktisk er Echo fra det første kuld i Danmark, selvom burgos pointer er en gammel spansk race
60-års jubilæum i DKK: Fra den første lakeland terrier til topvindende mynder og whippets – et langt, kærligt og lærerigt liv med hunde
Næste år holder Show of Winners jubilæum, men det bliver ikke en vinterudstilling, som det plejer at være
I weekenden kan man være med til at fejre bassetklubbens 50-års jubilæum.
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund