NOSTALGI: Når det er varmt

24-07-2019 12:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I 1969 gik man også op i, hvordan hunde havde det, når det var varmt. Her får du et uddrag af en artikel, som indeholder lidt råd, der ikke alle holder i dag

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi går sommeren i møde, og selvom den varme tid i vort land i reglen kun er af kort varighed, kan den være nok så generende for mennesker og hunde, og der er visse regler, man bør iagttage.

Man skal aldrig efterlade en hund i en lukket bil. Et vindue skal stå på klem, så hunden kan ånde. Det kan blive ufatteligt varmt i en mørk bil, der bages af solen, så det er bedst, hvis det er muligt at anbringe den i skyggen.

Man skal passe på, at hunden ikke kan sno sin line omkring et håndtag eller lignende, så den kan kværke sig selv. Den skal helst ikke have snor på, når den efterlades i en bil. Den skal helst ikke efterlades i nogen bil.

Nyheden fortsætter efter annoncen

En hund er faktisk mere ømfindtlig for solvarme end vi mennesker. Den kryber ind i skyggen, hvis det på nogen måde er muligt. Den kan let blive alt for varm, så den får hedeslag. Unghunde er mere udsatte herfor end voksne hunde.

Den skal have rigeligt at drikke. I troperne bruger man at give hunde saltpastiller, så de drikker endnu mere. Mange hunde spiser gerne agurkeskiver i varmen.

Klogest er det i ferielandet straks efter ankomsten at sende husets yndigste datter, søster, svigerinde eller svigerdatter (eller ens hustru) til slagteren for på den måde at indlede de nødvendige diplomatiske forhandlinger om regelmæssige leveringer af kødben. Der skal særlige midler til, idet konkurrencen er hård.

Info

Vi er gået på opdagelse i Magasinet HUNDEN 1969 altså for 50 år siden. Det kommer der lidt sommerartikler ud af
Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout