Torsdag vedtog et enigt Folketing en helt ny Dyreværnslov, som udover en større forenkling også har skiftet navn til Dyrevelfærdslov.
Den nye dyrevelfærdslov træder i kraft 1. januar 2021, samles 11 velfærdslove i én lov. Samtidig halveres antallet af bekendtgørelser på området fra ca. 40 til ca. 20 bekendtgørelser.
Det lyder rigtig godt, at det bliver nemmere at skabe sig et overblik over en lovgivning, som åbenbart har været lidt svær at finde rundt i.
– En forenkling af reglerne kan være rigtig god for overblikket, men man kan også frygte, at en forenkling medfører, at nogle ting kommer til at falde ind mellem to paragraffer, lyder det fra direktør og dyrlæge i Dyreværnet, Rikke Christensen-Lee til hunden.dk.
Fødevareministeren afviser over for hunden.dk, at den forenklede lov kan åbne for smuthuller:
– Det mener jeg ikke, at man gør. Lovgivningen på dyreværnsområdet har gennem årene vokset sig større og større. Det har tvunget landmænd, borgere, dyrlæger og andre, som holder dyr eller arbejder med dyr, til at holde sig opdateret i mere end 50 forskellige love og bekendtgørelser. Regeringen har en klar ambition om at få ryddet op i den jungle af love og bekendtgørelser, som har skygget for overblikket. Et bedre overblik vil desuden gøre det nemmere at efterleve de regler, vi har på dyrevelfærdsområdet. Det har været helt centralt, at den nye lov ikke lemper kravene. Dyr skal behandles omsorgsfulgt og have det godt, siger fødevareminister Mogens Jensen (S) til hunden.dk.
Sansende væsner
Et andet centralt punkt i lovgivningen er, at dyr fremover bliver set som sansende væsner, og det er noget, der får bred opbakning i dyredanmark.
Tidligere har den socialdemokratiske dyrevelfærdsordfører Anders Kronborg ellers udtalt, at der ikke er dokumentation for, at alle dyr 'er i stand til at føle og opfatte eller sanse smerte og lidelse.
Mogens Jensen erkender da også, at det er pres fra andre parter, der har fået regeringen til at skrive i lovgivningen, at dyr er følende og sansende væsner.
– Det har været et stort ønske fra flere parter at omtale dyr som tænkende og følende væsner, og det har jeg stor forståelse for. Derfor slår vi nu grundlæggende fast, at lovens formål er at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. De dyrevelfærdsmæssige hensyn er stadig klart i centrum, men vi fremhæver også, at dyreetiske aspekter indgår som et element i nutidens forståelse af god dyrevelfærd, siger han til hunden.dk.
Hos Dyrenes Beskyttelse jubler man over den nye formulering i lovgivningen.
– Det er en milepæl, at man for første gang nogensinde anerkender, at alle dyr er sansende væsner. Det ved de fleste mennesker jo godt, men ikke desto mindre bliver Danmark det første land i verden, som skriver det ind i selve loven. Det sender et umådeligt stærkt signal om, at vores politikere tager dyrs velfærd seriøst, og jeg ser meget frem til at holde beslutningstagerne op på det, når arbejdet nu går i gang med at udforme loven til konkrete forbedringer for danske dyr, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Også hos Dyreværnet er der glæde over den nye formulering.
– Helt konkret oplever vi ofte problemer når vi kommer ud til en sag, hvor en hund ikke er har lidt fysisk overlast, men derimod lider meget psykisk efter måske at have fået bank eller at være lukket inde i en alt for lille lejlighed uden nogensinde at komme ud. I disse sager har vi ikke fået noget ud af at politianmelde ejeren. Derfor håber jeg, at den nye formulering, som sætter fokus på, at dyr også er sansende væsner, giver også en større mulighed for at hjælpe dyr, der er blevet svigtet psykisk, siger Rikke Christensen-Lee til hunden.dk.
Hun mener desuden, at navnet på loven tyder på en bedre fremtid.
– Jeg synes, at en dyrevelfærdslov lyder bedre end en dyreværnslov. Det er nemlig vigtigt, at vi sætter fokus på dyrevelfærden, da det vil give os flere muligheder for at bedre livet for dyrene, siger hun og slår fast:
– Nu bliver det bare spændende at opleve, hvordan det bliver at politianmelde fremover.
Dansk Kennel Klub glæder sig også over det nye fokus.
— Loven indeholder en ny formålsbestemmelse, der slår fast, at loven skal fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Det er i DKK's optik en vigtig fornyelse, fordi det understreger den forpligtelse, der følger med at have ansvar for dyr - uanset om det er et produktionsdyr eller et elsket familiemedlem, som en hund, lyder det fra Helle Friis Proschowsky, dyrlæge hos DKK.
Efter kritik af ordlyden i en lovtekst om ny dyrevelfærdslov, bøjer regeringen sig nu og erkender, at dyr også er følende væsner
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
En rigtig trist sag fra Viborg. Godt hunden blev fundet
Dansk Folkepartis Karina Due var også på besøg hos Dansk Dyreværn Århus mandag. Vi greb chancen og fik en snak om hendes forslag om at hunde skal kunne bortadopteres, når deres ejere sidder i fængsel
Rekordmange deltog i digitalt velgørenhedsevent for hunde
Fire store hundesager har lagt pres på internaterne hos Dyrenes Beskyttelse den sidste måned, hvor 113 hunde er blevet overdraget. I alt er 219 hunde overdraget i 2018. Dyrenes Beskyttelse efterlyser nye ejere til hundene
Årets Roskilde Festival er endnu ikke for alvor skudt i gang. Alligevel fortæller hundeansvarlig på Roskilde Dyreinternat, at internatets hunde allerede er stressede over festivalgæsternes respektløse adfærd
Retten i Holbæk har afsagt dom i sagen om de såkaldte terpentinhunde. Begge sider er utilfredse med afgørelsen
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder, vandet lukkes, eller du pludselig ikke kan få fat i hundefoder og medicin?
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund