Hundehimmel i Amsterdam

09-08-2018 14:49

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Tidligere på dagen blev World Dog Show 2018 bjæffet i gang i Amsterdam. Er du dernede, hører vi gerne fra dig

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange danske hundeejere er i disse dage i Amsterdam. Hovedformålet er ikke at besøge en af byens mange coffeeshops. Derimod handler den hollandske udflugt om at opleve World Dog Show i landets hovedstad.

Årets verdenshundeudstilling har allerede, inden den er skudt i gang, sat ny rekord. Hele 33.500 hunde er nemlig tilmeldt udstillingen, der strækker sig over 4 dage.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Har du ikke tid, lyst eller mulighed for at drage til Holland, kan du sidde hjemme i sofaen og følge med i Store Ring via dette link.

Er du eller nogen du kender i Holland, vil vi meget gerne høre, hvordan det går dem. Vi ser jo gerne en masse gode danske resultater og fortæller gerne de gode historier fra det, der må kaldes hundeelskeres himmel og helvede for de, der af mærkværdige årsager ikke kan udstå lyden af et sødt lille vov.

Så hold os endelig opdaterede. Også bare, hvis du har en sjov oplevelse fra Holland.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout