Bjarke Kirkegaard Nielsen
Naturligvis er det ikke alle mennesker, der elsker hunde. Men det her er ganske enkelt ikke i orden. Fredag aften klokken 17.22 fik politiet en anmeldelse fra en 30-årig mand Gadstrup om, at han havde hørt to skud fra et luftgevær, og kort efter var hans hund kommet hjem med blod i pelsen.
Hundeejeren havde kørt sin hund til dyrlægen, som bekræftede, at hunden var blevet ramt af to skud fra et luftgevær.
Hundens tilstand var heldigvis ikke kritisk, men den skulle opereres.
Politiet efterforsker nu sagen, og har i den forbindelse fundet frem til en mistænkt, der skal afhøres til sagen. Politiet vil ikke oplyse yderligere i sagen før den mistænkte er afhørt.