Bjarke Kirkegaard Nielsen
Advarsel til alle med hund i Sdr. Vinge ved Ulstrup
Min mors hund Oskar har i dag været hos dyrlægen, han fik opereret et hagl ud af ryggen. Det vil sige, nogen har skudt efter ham. Helt klart bevidst da det er sket inde i hendes have. Det skete onsdag den 18.9. men vi troede han var rendt ind i noget, da han havde et hul i huden. I går aftes begyndte han så at bløde 3 cm fra, hvor han fik såret, som faktisk er helet. Dyrlægen opererer så et stort hagl ud på over 5 mm.
Vi har meldt det til politiet, så hvis nogen har set nogen med et haglgevær, vil vi rigtig gerne vide det.
Sådan skriver Lena Rytter Vraae på Facebook.
Fredag morgen har hendes mor endda fundet endnu et hagl på sin trappe. Om det er et nyt hagl, eller et de bare ikke havde set tidligere, vides ikke.
Hunden Oskar er en dværgpuddel på halvandet år, og Lenas mor er en enlig kvinde på 75 år, så udover den smerte, hunden er udsat for, gør oplevelsen naturligvis også Lena Rytter Vraaes mor utryg.
OPDATERING: 13.55: Vi er af en kyndig person udi den slags våben blevet gjort opmærksomme på, at haglet mere ligner noget fra en luftpistol eller et luftgevær end et haglgevær.