Foto: Adobestock

De har otte ben, er svære at få øje på, og så er risikoen for, at de bider høj i august og september. Flåten er en lille blodsugende mide, som ofte bider sig fast på hunde, der bliver luftet i naturen. Men det er ikke kun de firbenede, der skal være på vagt. Ifølge den seneste undersøgelse fra National Center of Biotechnology Information fra 2019 har hundeejere nemlig hele 50 procent større risiko for at blive bidt af flåter.

Hos AniCura, der er en af landets største grupper af dyrehospitaler, kan de nikke genkendende til undersøgelsens resultater, og selvom flåter kun i sjældne tilfælde overfører alvorlige sygdomme, bør hundeejere sætte sig ind i, hvordan man bedst forebygger flåtbid, lyder rådet.

- Når hunden skal luftes, foregår det ofte i de naturområder, hvor flåterne holder til. Det betyder, at hundeejere i langt højere grad kommer i kontakt med flåter, hvilket øger risikoen for at blive bidt markant, lyder det fra dyrlæge i AniCura, Sanne Ross, der fortsætter:

- Flåter lever af at suge blod fra fugle og pattedyr og kan bære på forskellige sygdomme, såsom borrelia og hjernebetændelsen TBE, som kan overføres til hunde og mennesker. Lige nu er det højsæson for flåter, og derfor bør man være særlig opmærksom som hundeejer.

Sanne Ross forklarer her, hvilke forholdsregler hundeejere bør tage for at mindske risikoen for flåtbid.

Læs også: Dyrlægens anbefalinger: Sådan hjælper du din hund nytårsaften

Tjek grundigt efter hver gåtur
I Danmark findes både skovflåten og engflåten, som for det meste lever i skove og højt græs. Derfor er det en god idé at tjekke både sig selv og sin hund efter for flåtbid, når gåturen er overstået, lyder det fra Sanne Ross:

- Når flåter er aktive, sidder de for eksempel på et græsstrå og venter på, at dyr eller mennesker passerer. Hos mennesker bider flåter sig ofte fast i de områder, hvor huden er tynd, såsom på læggene, i knæhaser og i lysken, mens flåter hos hunde ofte sidder omkring hoved, ører eller nakke. Det er først, når flåten har bidt sig fast, at den kan overføre sygdomme, og derfor er det vigtigt med regelmæssige tjek for flåter, forklarer Sanne Ross.

Overvej valget af påklædning
Selvom det er flåtsæson, skal man dog ikke holde sig fra de daglige gåture i naturen. Men inden du trækker i vandrestøvlerne, kan du med fordel give dit tøjvalg en ekstra tanke, lyder anbefalingen fra Sanne Ross:

- For hundeejere er påklædningen den mest effektive forebyggelse, og derfor kan man med fordel tage lange bukser og høje sko på samt tildække sine arme. De muligheder har hunde ikke, men til gengæld kan man på apoteker og dyrehospitaler købe forskellige præparater, der enten dræber eller virker frastødende for flåter. Det kan være tyggetabletter, speciallavede halsbånd eller forebyggende medicin, som gives via piller, fortæller Sanne Ross, der samtidig anbefaler, at man sammen med sin dyrlæge finder den rigtige løsning.

Læs også: Højsæson for den smitsomme kennelhoste

Fjern flåten med det samme
Hvis en flåt alligevel har bidt sig fast trods det forebyggende arbejde, er det vigtigt at fjerne den hurtigst muligt. Risikoen for, at hunde får overført smittestoffer, stiger nemlig jo længere tid flåten sidder fast.

- Hvis man finder en fastsiddende flåt, skal den fjernes med det samme. Det kan man enten gøre ved at bruge pincet eller flåttang, hvor man tager fat om flåten så langt nede ved hovedet som muligt, mens man langsomt trækker den ud, forklarer Sanne Ross.

I langt de fleste tilfælde behøver hundeejere ikke at foretage sig yderligere, så snart flåten er fjernet, selvom det altid er en god idé at holde et vågent øje med hunden: 

- Hvis din hund har symptomer som sløvhed, nedsat appetit, feber, smerter eller stivhed i kroppen i forbindelse med et flåtbid, bør man opsøge sin dyrlæge. Det er dog meget almindeligt, at området, hvor flåten har siddet, er en smule hævet, eller at der opstår rødmen. Så længe hunden ikke har symptomer, skal man derfor ikke bekymre sig, afslutter Sanne Ross, som desuden tilføjer, at de samme råd typisk vil gøre sig gældende for mennesker, men at man bør kontakte sin egen læge ved den mindste tvivl.