Hvis du lægger vejen forbi Vilhelmsborg, lidt syd for Aarhus, lørdag den 26. august eller søndag den 27. august, er du garanteret en stor oplevelse for både to- og firbenede, samt at få stillet enhver form for trang til hundenus, -kys og -leg. Vilhelmsborg, der ellers normalvis er kendt for hestearrangementer, danner nemlig i disse dage rammer for Dansk Kennel Klubs årlige arrangement ”Hund i Fokus”, hvor du kan opleve Danmarksmesterskaber med alverdens dygtige og veltrænede hunde, hundeudstilling, actionfyldt forhindringsløb med hund, forskellige aktiviteter du frit kan prøve på dagen, aktiviteter for børn, samt shopping i 20 stande, hvor du kan købe alt en hundeelskers hjerte kan begære. Og der er endda gratis entré og gratis parkering!
En, to, mange hunde
Over de to dage forventer Dansk Kennel Klub, at omkring 3.000 hunde – og deres ejere – lægger vejen forbi, henholdsvis som deltagere i diverse aktiviteter og som besøgende. Det giver dig altså rig mulighed for at opleve menneskets bedste ven i mange forskellige udgaver og give et indblik i hvordan hunderacerne ikke bare er forskellige udenpå, men også indeni. For det vigtigste ved valg af hund er ikke, hvordan den ser ud, men hvordan den er – og hvordan det, den er skabt til, passer til dig og din familie. Det mener adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub, Lise Lotte Christensen, at du kan finde inspiration til og læring i på Hund i Fokus:
- Det er altid godt givet ud at besøge et større arrangement med mange forskellige hunderacer, hvis du tænker at udvide familien med en hund. Her kan du nemlig se de mange forskellige racer, samt få en snak med de mennesker, der kender racerne bedst. Det giver en større sikkerhed for, at du får valgt en hund som passer til familien og jeres livsstil. Det er en klassisk brøler at købe hund efter udseendet og ikke har sat sig ind i »indholdsfortegnelsen«. De enkelte racer ser ikke kun meget forskellige ud - de er også vidt forskellige indvendigt.
Danmarks bedste hunde
Weekenden byder på et tætpakket program med mange forskellige aktiviteter for enhver hund og hundeejer. Både lørdag og søndag kan du opleve konkurrencer i agility, lydighed, Dog Dancing, rally-lydighed, udstilling af bulldogs og K9 Biathlon (forhindringsløb med hund); opleve opvisning i og/eller selv deltage i trøffelsøg og Nose Work, samt lægge vejen forbi specialklubberne for forskellige hunderacer, der har stand. Søndagen byder desuden også på udstilling af den majestætiske hunderace, leonberger.
Programmet inkluderer ikke mindst Danmarksmesterskaber inden for fire forskellige hundeaktiviteter, nemlig: agility, lydighed, rally-lydighed og Heelwork to Music (Dog Dancing). Agility starter lørdag med indledende konkurrencer og afsluttes med finaler søndag. Rally-lydighed afvikler DM lørdag og lydighed og Heelwork to Music afvikler DM søndag. Hver aktivitet kræver stor disciplin af både hund og hundeejer og der ligger en enorm mængde træning bag hver præstation. Det er altså bestemt et skue værd at opleve disse dygtige hunde og hundeførere kæmpe om at blive Danmarksmester inden for deres respektive sportsgren og klasse.
Børnehjørne
Selvom hunden er i fokus, er der også lavet plads til familiens yngste medlemmer – og alle de barnlige sjæle. I ”Børnehjørnet” vil der være både hoppeborg til fri afbenyttelse og gratis popcorn og med placering lige ved siden af spiseområdet med mange forskellige foodtrucks, vil der være rig mulighed for masser at spise og god underholdning.
Derudover afvikler Dansk Kennel Klub kreds 6 træning for børn og unge, der vil stifte bekendtskab med forskellige aspekter af hundesporten, f.eks. agility, tricks og lydighed. Det finder sted lørdag og søndag kl. 12-14 og det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding. Tilmelding findes her.
Adresse: Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet Indgang: GRATIS adgang hele weekenden for både to- og firbenede. Alle venlige hunde - over 3 måneder - er velkomne. Husk hundens vaccinationspapirer og husk at have fast snor på hunden hele weekenden.
Årets Hund i Fokus på Vilhelmsborg bød på alt det, vi elsker ved hundelivet fra legesyge debutanter til toptrænede danmarksmestre.
I det nye nummer af HUNDEN kan du dykke ned i alle højdepunkterne fra årets store hundefest, hvor frivillige kræfter, engagerede udøvere og glade tilskuere skabte en weekend fuld af energi, oplevelser og kærlighed til sporten
I går løb DKK Puppy Cup af stablen, og det blev en dag fyldt med søde hvalpe, glade ejere og masser af publikumshygge.
19 engagerede hundemennesker kunne denne weekend kalde sig færdiguddannede DKK-instruktører efter fem intense weekender på DKK Vilhelmsborg.
Det er ikke altid nemt at være fotograf. Især ikke når man har med hunde at gøre
I weekenden bliver der holdt Hund i Fokus i Vejen. DKK har i den grad lagt sig i selen for at give alle en god oplevelse. Læs bare her, hvad du kan glæde dig til
Efter succesen med Hund i Fokus på Vilhelmsborg har Dansk Kennel Klub valgt at fortsætte med at afholde arrangementet i de flotte omgivelser
Ved Hund i Fokus kan man opleve lagottoer, der søger efter trøfler. En af de hunde, der har været i aktion er hvalpen Rufus
Lørdag d. 25. august var en dag vi havde ventet på med spænding og glæde. Der var det nemlig tid til K9-biathlon i de skønne omgivelser ved Vilhelmsborg. Et arrangement af Lilleskov Slot som blev lavet ifm. DKKs Hund i fokus
I går blev DM i rally afgjort. Her får du vinderne
Dogley er Airbnb for hunde, hvor godkendte hundepassere fra hele landet tilbyder privat hundepasning af din hund med fokus på tryghed og kvalitet
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.
På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Hvis du drømmer om at fremvise din hund til de store internationale udstillinger i Roskilde, er det nu, du skal trykke på knappen. Den sidste tilmeldingsfrist er den 7. april kl. 8.00.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?