Denne artikel blev bragt i majnummeret af Magasinet HUNDEN.
Til udlandsferier med hundene benytter vi både hotel, camping og ferielejligheder. Overnatningerne booker vi gerne via platforme som f.eks. Airbnb, Hotels.com eller Booking.com, hvor man kan slå filter på sin søgning og dermed kun fremsøge overnatningsmuligheder, hvor hunde er tilladt, og på Airbnb kan man tilmed indtaste antallet af hunde.
I vores husstand bor der fast mellem tre og fire hunde (naturlig udskiftning giver det lille udsving). Det kan for mange måske godt virke som en umulighed at tage på spontane udlandsture med sådan en flok, men det har vi ganske problemfrit gjort flere gange og nogle gange endda med en dags varsel.
Spontane eventyr med hundene i Tyskland
I 2019 tog vi en af den slags spontane ture, hvor vi inviterede min far med til ”et eller andet sted i Tyskland”. Det vil sige, at beslutningen om destination lå på den anden side af invitationen. Vi bookede første overnatning hjemmefra og kørte så to en halv time ned i Tyskland, hvor vi startede i Schwerin, inden vi over en lille uges tid besøgte Lübeck og Kiel. Her overnattede vi på hoteller i Schwerin og Lübeck.
I 2017 kørte vi spontant til Quedlinburg, som er en utrolig charmerende UNESCO-by i Harzen. Der havde vi lejet en ferielejlighed for nogle dage, men vi endte med at være så begejstret for området, at vi bookede en anden ferielejlighed, da vi skulle være ude af den første. Området havde så meget at byde på med en utrolig smuk by med gamle autentiske huse og gader. I nærområdet besøgte vi Hexentanzplatz, hvor der var minigolf og svævebaner med mulighed for skønne vandreture.
På vores ture planlægger vi også ofte spontant, hvad vi gerne vil se. Tit er det naturen eller gamle bydele og bygninger, der tiltrækker os, og det begrænser os ikke i forhold til hundene. Vores hunde er rejsevante, da jeg rejser en del med dem i forbindelse med agility, hvor jeg deltager i konkurrencer i ind- og udland. Helt fra de er små, er de vant til at være med overalt, hvilket gør dem meget lette at rejse med, så hvis bare deres tæpper, kurve eller bure er med, så føler de sig hjemme og trygge med det samme, selvom det er et hotel eller en fremmed ferielejlighed. De kender også rutinerne. Sætter vi os på en bænk eller på et torv ved en restaurant, så lægger flokken sig ned og slapper af. De ved, at der ikke skal ske noget den næste stykke tid, og de ved, at de ikke skal opsøge andre.
Fire hunde på tur vækker opsigt
Når vi går gennem gader i byerne, er de utrolig gode til bare at passe sig selv og ikke tage notits af folk eller andre hunde, men det kan tiltrække noget opmærksomhed, når man kommer gående med fire hunde. Jeg har mere end en gang oplevet, at nogen stiller sig op og tager et billede af flokken, når vi sidder og ”pauser” et eller andet sted.
Da vi var i Østrig i sommers, gik min far bagerst i vores store ferieflok på fire generationer, og han morede sig lidt med at betragte folks reaktioner, når de havde passeret os i gaderne. Mange vendte sig om og kiggede en ekstra gang ved synet af fire hunde i vifteformation foran mig. Under ferien i Østrig havde vi lejet et stort hus ude på landet, fordi vi var fire generationer med på turen. Der kunne vi alle bo, og hundene følte sig godt hjemme, og vi kunne trygt lade dem blive hjemme i huset og sove de dage, hvor vi synes, at det var for varmt at tage dem med rundt.
Det er ikke alle seværdigheder, hvor man kan gå ind med en flok hunde, så der bliver ferien lidt et kompromis. Ofte bliver jeg udenfor og venter med hundene, mens resten af familien går ind og kigger på seværdigheden, og nogle gange går jeg så en turborunde sammen med en fra familien. Det er ikke museer og forlystelser, der er kernen i vores ferier. Det er at opleve noget sammen og være sammen nye steder.
Når konkurrencer og ferie går hånd i hånd
Når agilitysporten bringer mig udenlands, så sker det også, at vi bliver hængende lidt længere. Som f.eks. i 2015 hvor jeg deltog i European Open i Rieden i Tyskland. Der var rigtig varmt, mere end 30 grader i Sydtyskland, mens vejret hjemme i Danmark var til den kolde og kedelige side. Vi valgte derfor at blive på de kanter og tog nogle dage rundt omkring i Tjekkiet. Deriblandt et par dage i Prag, inden vi vendte næsen nordpå.
De sidste tre år har jeg deltaget i Norwegian Open i Kongsvinger, som er et stort agilitystævne med fire ringe. Stævnet afvikles på kunstgræs i en stor hal og tiltrækker deltagere fra hele verden. Norge er et smukt land, og stævnet holdes altid i oktober, hvor efterårsfarverne er særlig smukke.
I 2024 var der Norwegian Open den ene weekend og Sheltie VM den efterfølgende i samme hal, så det var oplagt med en ferie i Norge. Familien er ikke interesseret i sporten, så de sluttede sig til mig efter den første weekend, og vi holdt ferie sammen i ugen mellem de to stævner. Det kræver dog lidt mere planlægning at rejse til Norge, end når vi kører sydpå, da de i Norge har krav om ormekur, så det kræver planlægning af et besøg og et stempel i passet hos dyrlægen op til rejsen. Deltagelse i stævnerne i udlandet hører heller ikke ind under vores sædvanlige spontanitet, da stævnetilmeldingerne ofte ligger mange måneder forud.
Det er forholdsvis uproblematisk at køre til de fleste lande med hunde, da det kun kræver en gyldig rabiesvaccine, som er noteret i hundenes pas, men det er naturligvis altid en god idé at tjekke op på om det land, man påtænker at besøge, har særlige krav til indførsel af hunde.
På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Urene er stillet en time frem, og det betyder, at sommertiden officielt er her. For os mennesker er det blot et tal på en skærm, men for hunden betyder det, at hele dagens rytme pludselig rykker sig. Alt sker nu en time tidligere, end hundens biologiske ur er indstillet til, og det kan kræve lidt tilvænning.
Vaccinerer vi, som vi bør, eller bare som vi plejer? Få styr på stikkene for din hunds skyld. De seneste år har ny viden fuldstændig vendt op og ned på, hvordan hunde vaccineres.
Magasinet HUNDEN søger fortsat læserfotos til at pryde forsiden
Som tidligere nævnt, så skal vi fremover følge en af disse søde hvalpe i Magasinet HUNDEN, indtil den er udlært jagthund. Hvad synes du, hunden skal hedde
Udstillerne indtog Roskilde i god tid forud for weekendens DKK-udstillinger. De første ankom allerede ved middagstid fredag for at sikre sig de bedste pladser og gøre klar til et par dage med fællesskab og hundeglæde.
Lørdag den 21. september 2024 vil altid stå som en mindeværdig dag for Simone Storgaard og Birgitte S. Jensen fra Kennel GoldZone. På dagen, hvor deres golden retriever Verner fyldte to år, formåede han ikke kun at blive Bedst i Racen (BIR) ved Dansk Kennel Klubs internationale udstilling i Roskilde, men han opnåede også sin danske championtitel.
Juniorhandleren Naya Kühne Andersen imponerede den britiske dommer i finalen ved søndagens Winter Wonder Show i Herning.
For anden gang denne weekend sikrede den imponerende borzoi Borscana Sing A Song sig en Best in Show-titel ved DKK’s internationale udstilling i Vejen.
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.