Bjarke Kirkegaard Nielsen
Mens en stor del af opmærksomheden på hundeudstillingen i Roskilde falder på de mange ringe, der huser bedømmelserne af de forskellige racer.
Indrømmet, det er også meget spændende, men det er også lidt synd, at der ikke er flere, der tager vejen helt ned i hjørnet af pladsen, hvor hundesporten holder til.
Her kan man blandt andet opleve hunde, der danser til musik med deres ejere. Kender man ikke til disciplinen er ringene på Roskilde en fremragende indføring i sporten. For her kan man opleve stort set hele det landshold, der snart drager til VM i Holland for at forsvare de danske farver.
Derudover kan man også opleve den dobbelte verdensmester, Anja Christensen, der har meldt fra til årets VM.
Klasse fornægter sig ikke, og det gør den heller ikke, når Anja Christensen entrer ringen med sin bordercollie. Hun giver en fantastisk opvisning i, hvad der kan lade sig gøre hund og menneske imellem.
Men der er mange flere, der for alvor imponerer. Men det bedste af det hele er at høre den ros, hundene får. Som tilskuer bliver man helt glad på hundenes vegne, fordi der er så stor glæde både fra hunden, mennesket og samspillet mellem de to.
Det kunne være fantastisk engang at få lov at opleve dogdance i store ring, så der for alvor kunne komme fokus på sporten. Lad dette være en opfordring.
Herunder kan du se Johanna Allanachs optræden