Foto: Shutterstock

Det må være enhver hundeejers værste mareridt; at din hund pludselig dør, stort set uden varsel og uden forudgående symptomer.

”Viden er magt”, skulle den britiske filosof Sir Francis Bacon have sagt. Og den moderne danske hundeejer er videbegærlig og tager ansvar. Måske var det netop derfor, panikken spredte sig som en steppebrand blandt bekymrede hundeejere, ikke bare i Danmark men i store dele af verden, da norske hunde i august og september pludselig døde af uforklarlige årsager. For når man ikke kender årsagen, kan man ikke beskytte sig imod den.

Antallet var triggeren
De første hundedødsfald på baggrund af kortvarige sygdomsforløb med blodig diarré og opkast dukkede op i den første uge af august og var lokaliseret i området omkring Oslo, alle med ensartede symptomer og historik. Men i løbet af kort tid blev der fra hele landet rapporteret om hunde, der var døde eller viste alvorlige symptomer af en ukendt sygdom. I skrivende stund er 43 hunde meldt døde og yderligere 207 hunde registreret syge af en endnu uidentificeret årsag.

– Vi får patienter ind med lignende symptomer året rundt, men i nogle perioder kan vi se en stigning i antallet, fortæller dyrlæge Anette Spohr, der er hospitalschef på Evidensia Faxe Dyrehospital samt country medical director for Evidensia Danmark. Hun har arbejdet med smådyr i mere end 25 år, og har specialisteret sig med en ph.d. inden for mave-tarmlidelser, hvilket er hendes primære arbejdsområde i dag.

– En patient med akut blodig diarré og opkast er en relativt almindelig patient på vores dyrehospitaler, og vi igangsætter altid symptombehandling med det samme. Der er simpelthen ikke tid til at afvente svar på eventuelle afføringsprøver for muligvis at finde årsagen til sygdommen, fortæller hun.

– Vi anbefaler blodprøver til disse patienter, så behandling kan målrettes bedst muligt. Som regel kommer patienten sig med intensiv pleje og behandling, men det hænder, at hunden ikke overlever det akutte forløb.  Og når det sker, dør hunden desværre oftest, inden vi når at påvise årsagen, præcis som forløbet i Norge har vist, fortæller Anette Spohr.

– Jeg har løbende været i tæt kontakt med mine norske kolleger, og det, der gjorde situationen i Norge anderledes end det sygdomsforløb, vi normalt ser, var antallet. Der, hvor problemet indledningsvist var størst, var i området omkring Oslo. En høj populationstæthed som i en storby vil gøre det nemmere for en smitsom sygdom at sprede sig hurtigt, og det var antallet af tilfælde, der fik det norske Mattilsynet, den norske pendant til Fødevarestyrelsen, til at reagere, fortæller hun.

Læs også: VOM tilbagekalder hundefoder på grund af salmonellafund

Alt det udbruddet ikke skyldtes
I samarbejde med det norske Veterinærinstitut traf Mattilsynet en beslutning om at anbefale de norske hundeejere at undlade at lade deres hunde komme i nærkontakt med andre. Imens forsøgte forskerne at finde årsagen til dødsfaldene og ikke mindst, om der var en fællesnævner for sygdomstilfældene, der på veterinærfagsprog blev klassificeret som ”akut hæmoragisk diarré syndrom”.

Veterinærinstituttet udsendte spørgeskemaer til norske dyrlæger landet over, der indrapporterede samtlige symptomer og sygdomsforløb, der kunne mistænkes for at have en sammenhæng, og de døde hunde blev løbende obduceret.

Dermed kunne det ligeledes løbende afklares, hvad udbruddet i hvert fald ikke skyldtes. Således har det norske veterinærinstitut udelukket algeforgiftning, flåtbårne sygdomme, miltbrand, harepest, campylobacter og salmonella.

Det blev desuden undersøgt – og afvist – at der skulle være fællestræk mellem tilfældene af syge hunde. Sygdommen har ikke ramt enkelte racer hårdere end andre, og indtil videre er sygdommen konstateret i flere end 90 racer. Der har heller ikke kunnet konstateres sammenfald i alder, foder, kontakt med andre hunde, og da hunde på tværs af Norge er ramt, mener forskerne heller ikke længere, at der en sammenhæng mellem udbrud og område, selv om sygdomsudbruddet i Oslo var årsag til, at der blev slået alarm.

Desuden kunne de norske forskere heldigvis relativt hurtigt afvise, at sygdommen var særlig smitsom, da der i større hundeflokke kun var en enkelt hund, der blev syg.

Faren er blæst over
Veterinærinstituttet og Mattilsynet meldte i midten af oktober ud, at der nu kun blev modtaget få meldinger om hunde med blodig diarré fra dyrlægerne og vurderede derfor, at udbruddet var overstået. Mattilsynet ophævede derfor anbefalingen om at begrænse nærkontakt mellem hunde. Nogen egentlig konklusion på, hvad der har igangsat de mange tilfælde af den blodige sygdom var – eller er – der dog ikke fundet.

Læs også: Forskningen i norsk sygdom fortsætter

”Det er dog klart, at alle sygdomstilfældene ikke kan sættes i sammenhæng med hinanden,” skrev Mattilsynet på sin hjemmeside. Her står desuden, at bakterien Providencia alcalifaciens ikke tidligere er kendt for at forårsage så store udbrud med så alvorlige symptomer hos hunde.

Alligevel mener de norske forskere, at fundet af netop denne bakterie hos en stor del af de syge og døde hunde er påfaldende.

Fra Veterinærinstituttets side understreges det dog, at der endnu foreligger et stort arbejde, før det eventuelt vil kunne dokumenteres, at det er denne bakterie, der har ført til et sygdomsudbrud af det omfang, Norge har oplevet de seneste måneder; eller om det er helt andre faktorer, der har været på spil:

– Det vil tage tid at finde ud af, hvorvidt bakterien Providencia alcalifaciens kan give en så alvorlig tarmsygdom hos hunde, men det vil være en prioriteret forskningsopgave for os og vores forskningspartnere fremover, siger Jorun Jarp, der er beredskabs- og sikkerhedsdirektør ved Veterinærinstituttet.

Det Norske Veterinærinstitut håber, at de på sigt vil kunne komme med en årsagsforklaring, men på grund af omfanget og kompleksiteten med mange faktorer, som kan spille ind, er det desværre muligt, at man aldrig vil kunne angive én konkret årsag og fælles smittekilde.

Forsker og veterinær Hannah Joan Jørgensen, som leder arbejdet med at finde årsagen til sygdomsudbruddet blandt de norske hunde, mener dog, at det er muligt at opklare på sigt:

– Men ikke før jul, og sikkert heller ikke før næste jul, har hun udtalt til et norsk medie.

25. november meldte Veterinærinstituttet i Norge ud, at de fortsat mener, at bakterien Providencia alcalifaciens har spillet en rolle i sygdomsforløbet. Desuden fastslår de, at selvom undersøgelsen af sygdomsudbruddet regnes som færdigt, vil materialet blive brugt til forskning fremover. Forskningen skal blandt andet vise, om Providencia alcalifaciens forårsager skader på tarmcellerne. Men det forventes, at forskningen kommer til at tage lang tid. 

Læs også: Finsk sejr i Nordisk Mesterskab i Juniorhandling