Bjarke Kirkegaard Nielsen
Fem år bag tremmer. Det er, hvad det vil koste for fremtidens hundenappere i England. Den nye lov, som er en del af en samlet pakke af lovgivning om kæledyr, har allerede fået positive ord med på vejen af forskellige dyreværnsenheder. Loven er netop nu ved at blive behandlet i underhuset.
Ifølge SkyNews handlede syv ud af ti sager, som politiet fik rapporter om i 2020, om hunde.
– Vi er glade for at se en regering, der har en holdning til, hvor meget dyr kan betyde for folk, og vi glæder os over, at det åbner for muligheden for, at loven også kan gælde andre husdyr, siger David Bowles, der er leder af Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals (RSPCA).