Dyrevenligt nytår på vej

05-01-2020 09:58

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Knap har den sidste krudtrøg lagt sig over Danmark, før branchen er ved at planlægge næste årsskifte, og noget tyder på, at næste nytår bliver bedre for vores dyr

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Natten mellem tirsdag og onsdag blev 2019 til 2020 i ly af bulder og brag på himlen. Den slags kan gøre enhver hundeejer nervøs, for hvordan reagerer hunden på den megen larm?

Vi spurgte efterfølgende jer, hvordan det var gået, og heldigvis var nytåret gået godt for de fleste, men der er stadig mange hunde for hvem nytårskrudtet er kilde til stress, uro og angst. Det har fået mange hundeejere til at ønske fyrværkeri forbudt, men nu er der måske godt nyt til hundene og deres ejere når 2020 bliver til 2021.

Fyrværkerieksperten, der er landets største inmportør af fyrværkeri, har nemlig taget en beslutning om at være med til at gøre næste nytår mere dyrevenligt. De vil nemlig importere fyrværkeri, der ikke larmer. Det kunne man høre i radioavisen lørdag. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fyrværkeriet omfatter batterier og fontæner, som giver masser af flotte effekter uden lyd. 

- Vi ønsker at sælge noget fyrværkeri, som ikke skræmmer dyrene, lyder det fra direktør hos Fyrværkerisksperten, Morten Sørensen, til Radioavisen.

Ideen til det lydløse fyrværkeri kommer fra Norge, hvor et søsterselskab har gjort det samme. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout