Dingoen har et rigtig skidt ry i Australien. Her angribes hvert år cirka tre børn af den vildtlevende hund, og det er mere, end man synes er sjovt i landet down under.
Derfor har man siden 1940’erne lagt dyr indeholdende gift ud i naturen i et forsøg på at aflive så mange dingoer som muligt. Det skriver dr.dk.
Nu viser helt ny forskning, at dingoerne i de områder, man har lagt gift ud, faktisk er blevet mellem seks og ni procent større end i de områder, hvor man ikke har lagt gift ud.
Men hvordan kan det så være? Det er der flere teorier om.
En af teorierne går på, at der er mere mad til de overlevende dingoer i de områder, hvor mange er døde pga. giften. Derfor har dyrene kunnet spise sig større end dingoer i andre områder.
En anden teori går på, at giften simpelthen er hårdest ved de mindre individer, og at der derfor er sket en stigning i antallet af de store individer.
Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Københavns Zoologiske Have, mener den sidste forklaring lyder fornuftig.
– Når der kommer et særligt genetisk pres på dyrearter, tilpasser de sig. Så hvis det at være større er en fordel, fordi giften ikke dræber dig, er det naturligt, at bestanden vokser sig større over tid, siger han til dr.dk.
De katastrofale brande i Australien er ikke til at holde ud at se på. Heldigvis er der også helte. Hunden Patsy er en af dem
I Australien har man en ret stram dyrelov, som blandt andet betyder, at man kan få en stor bøde for ikke at lufte sin hund dagligt
En border collie forsøgte at erobre bølgen blå, da den kastede sig i havet ved Mornington Peninsula. Havet var dog for stor en mundfuld, hvorfor politiet måtte redde hunden
Efter brandene i Australien er mange koalaer enten døde, syge eller skadede. Nu er der sat en hund ind i arbejdet med at finde overlevende eksemplarer af det nuttede dyr
Tørken og brandene i Australien har fyldt meget den seneste tid. Derfor er det også befriende at se denne opløftende hundevideo fra et sted i Australien, der har fået regn
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
DKK’s Danmarksmesterskab i schweissspor 2025 bød på en af de sværeste udfordringer i mange år. Fire af landets bedste ekvipager stillede til start på mit hold i Gisselfelds skove, hvor en stor bestand af dåvildt skabte ekstra afledninger på sporene. Kun én ekvipage nåede helt til sporslut – blot 1 minut og 15 sekunder før tidsgrænsen udløb – og sikrede sig dermed en velfortjent 1. præmie.
En rejse fuld af passion, fællesskab og overraskelser til WDS i Helsinki d. 8-10. august 2025
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.
