Danmarks bedste sporhunde indtager Skørping

10-10-2024 07:36

Cecilie Friis Amstrup

Oplev Danmarks skarpeste sporhunde i aktion denne weekend i Skørping, hvor de bedste hunde og førere kæmper om en plads på landsholdet til VM i Østrig 2025.

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 12.-13. oktober 2024 samles nogle af Danmarks skarpeste næser til Danmarksmesterskaberne i FCI IGP FH på Ulvedal Landbrug i Skørping. Dansk Kennel Klub står bag arrangementet i samarbejde med DCH Århus, og det bliver en weekend fuld af imponerende sporarbejde, som både deltagere og tilskuere vil få glæde af.

Men mesterskabet handler ikke kun om hæder i Danmark – det er også her, det danske landshold udtages til at repræsentere DKK og de danske farver ved VM i FCI IGP FH, som afholdes i Østrig fra den 31. marts til den 6. april 2025. 

Hvad er FCI IGP FH? 

FCI IGP FH er en disciplin inden for hundesport, hvor hundene udfører avanceret sporarbejde. Der er vinkler, spidser og buer fordelt på syv langsider og 1800 meter skridt spor. Sporet bliver lagt tre timer inden, hunden skal gå det. Desuden er der også hele to distraktioner, hvor en person to gange har været inde over sporet 30 minutter, før hunden ankommer. Der gælder det om, at hunden skal fravælge den fristende nye, nemme fært. Det kræver derfor stor koncentration, tålmodighed og et tæt samarbejde mellem hund og fører at holde snuden på sporet. 

Copyright Hunden.dk
Privatfoto

Oplev mesterligt sporarbejde 

Nyheden fortsætter efter annoncen

For hundeejere og hundeinteresserede er Danmarksmesterskaberne i FCI IGP FH en oplagt mulighed for at opleve sporten på højeste niveau. Sporarbejde handler om hundens naturlige evne til at bruge næsen, og det er en fornøjelse at se de dygtige hunde arbejde fokuseret og systematisk. 

På Ulvedal Landbrug vil deltagerne arbejde i det åbne terræn, hvor hundene bliver sat på prøve under svære forhold. Sporerne er lagt for at udfordre hundenes evne til at holde fokus og følge sporene præcist, selvom terrænet skifter. 

Copyright Hunden.dk
Privatfoto

Mulighed for at kvalificere sig til VM i Østrig 2025 

Danmarksmesterskaberne i Skørping er ikke kun en kamp om DM-titlen. Ved dette års mesterskab udtages det hold, der skal repræsentere Danmark og DKK ved VM i FCI IGP FH i Østrig fra den 31. marts til den 6. april 2025. Det betyder, at præstationerne ved DM har en særlig betydning, da de bedste hunde og førere får muligheden for at kæmpe mod verdenseliten på internationalt niveau. 

At blive en del af landsholdet er en stor ære, og det kræver den absolutte toppræstation at sikre sig en plads. Det gør Danmarksmesterskaberne i år ekstra spændende at følge, da deltagerne ikke blot konkurrerer om DM-titlen, men også om en eftertragtet plads på det danske landshold. 

Fakta
Fakta om FCI IGP FH

Hvad er FCI IGP FH? 
FCI IGP FH er en hundesport, hvor hunden skal følge et menneskeligt spor, der er lagt timer forinden. Sporene kan være flere kilometer lange, og hundene skal finde og markere genstande langs sporet. 

Hvordan bedømmes hundene? 
Hundene bedømmes på ensartet tempo hele vejen rundt, dybt koncentreret spor søg og deres præcision.   

Hvem arrangerer DM 2024? 
Danmarksmesterskaberne i FCI IGP FH 2024 arrangeres af Dansk Kennel Klub i samarbejde med DCH Århus og afholdes på Ulvedal Landbrug, Blenstrupvej 26, 9520 Skørping. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout