Det var et lille, officielt stævne i vores kreds. Jeg skulle op med min mors hund Niko (Border Tops Niko) og hans søster Embla (Border Tops Nanna), som begge havde gået rally i mange år. Jeg havde trænet op til stævnet i nogle uger, og følte mig klar. Vores træninger gik godt og vi havde et godt samarbejde.
På selve stævne dagen:
Jeg vågnede der ved syv tiden. Vi skulle være oppe i Hønsehuset (det sted vi træner og hvor stævnet blev afholdt) tidligt, fordi min mor og jeg skulle gøre klar til stævnet. Da vi var kommet derop satte vi tingene ind, der skulle bruges og satte ringbånd op. Da dommeren ankom, begyndte stævnet.
Rækken på klasserne gik fra den højeste til den laveste: champion, ekspert, øvet, begynder og til sidst junior som jeg skulle op i.
Som dagen gik, gik jeg og blev mere og mere nervøs, selvom jeg var den eneste i klassen. Jeg ville jo gerne have at det gik godt, med vores prøver.
Da vi var nået til banegennemgangen for begynder og junior gik i gang, gik jeg med rystende ben. Jeg skulle først på af dem alle sammen med Niko, og sidst på med Embla.
Når banegennemgangen var slut var Niko og jeg klar. Vi gik hen til startskiltet og gjorde os klar. Jeg var nervøs men prøvede at skjule det, for jeg vidste at det ville påvirke hunden. Vi begyndte at gå og det gik godt. Vi havde noget fjol (nogle små hop) og nogle skilte vi skulle lave om. Vi gik til 82 point, hvilket jo var godt, eftersom det var vores første prøve. Folk klappede af os, og det gjorde jeg var mindre nervøs med Embla.
Da begynderhundene var færdige var det Embla og min tur. Jeg var blevet lidt mere rolig efter prøven med Niko. Vi gik frem til startskiltet og gjorde os klar. Dommeren sagde fremad og vi begyndte at gå. Det gik rigtigt godt i hele vores prøve, og da vi var nået i mål sagde dommeren at vi havde fået fuldt hus (100/100 point). Folk klappede og jeg var så glad. Vores første stævne og så 100 point.
Dagen var slut og vi var kommet til præmieoverraskelsen. Juniorklassen var den sidste der fik præmier. Niko og jeg kom på en anden plads og fik vores første pind i bogen. Embla og jeg kom på en første plads og blev rally junior mester. For at blive rally junior mester skal man have 100 point en gang, eller 70 point 3 gange. Alle fra stævnet kom og sagde tillykke til mig. Jeg fik en glad følelse inden i. Jeg vidste med det samme at det her, var noget jeg ville blive ved med.
Jeg er glad for at jeg tog til det stævne. Det endte nemlig med at blive en af mine yndlings hobbyer, og jeg håber på at lave rally resten af mine dage.
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
Kimmie er ikke længere den eneste teenager i huset. Hendes border collie er også blevet teenager, og det skal resten af huset lige vænne sig til
Så er det igen blevet Kimmie Wolsteds tur til at blogge for hunden.dk, og som sædvanlig er det spændende læsning
Søndag den 15/12 afholdt min kreds, DKK kreds 8, rallydysten. Her havde jeg besluttet, at Yankie skulle stille op
I 2018 er jeg både blevet nummer 1 og 2 i rally-lydighed juniorklassen og nummer 1 i årets hund i rally-lydighed juniorklassen. Det har været et vildt år
Kimmie Wolsted fortæller her om, hvordan hun fik sin nyeste hund
Kimmie Wolsted har skrevet et fint blogindlæg om hendes oplevelser med rally ved udstillingen i Vejen
Lørdag den 9/11 stod den på årets hund i rally. Min mor og jeg var taget afsted fredag, så vi var klar til selve dagen
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
Giardia er en af de mest frustrerende parasitter, som en hundeejer kan stifte bekendtskab med i hverdagen. Her får du den komplette guide til symptomer, behandling og den omfattende rengøring, der kræves for at blive smitten kvit.
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Selvom de fleste hundeejere kender til fænomenet, findes der ingen endegyldig forklaring på græsspisning. Forskningen peger på flere mulige teorier, der rækker fra naturlige instinkter til simple præferencer i hverdagen.
Lær hvordan din hunds indre maskinrum fungerer fra første bid til færdig afføring og hvorfor sundhed starter i tarmen.
Solveig Evers Andersen fejrer i dag den 26. januar 2026 sit 50 års jubilæum som medlem af Dansk Kennel Klub. Det er en hyldest til et liv med hundene som midtpunkt, hvor glæden nu også deles med både børnebørn og oldebørn i hverdagen.
Pernille Anna Knudsen og den dansk/svenske gårdhund Peter er blevet hyldet med Idrætens Hæderspris i Ikast Brande Kommune. Efter et år med både DM guld og VM deltagelse har makkerparret cementeret deres plads i den absolutte agilityelite.
