BLOG: 2/4 - godkendt

20-05-2019 08:31

Fiona Wennberg

Fiona Wennberg har skrevet følgende blogindlæg om årets første store agilitykonkurrencer

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Så er de to første udtagelseskonkurrencer til agilitylandsholdet ovre, og der er to endnu. De gik super godt, og jeg er meget meget tilfreds. Den japanske kommende VM dommer var dommer til stævnet i Viborg. I sp3 fik jeg og Saimi vores første springcert. Det var et mega godt løb, hvor det bare sad lige i skabet. Vi havde en lille redning på tredjesidste spring, da hun var lige ved at tage en forkert tunnel, men jeg fik kaldt hende tilbage og vi var fejlfrie. Vi havde generelt nogle rigtig rigtig gode løb, og både Thiana og Saimi hentede landsholdspoint hjem.

Det andet udtagelsesstævne var i Hvalsø sidste weekend. Vi havde nogle rigtig gode løb og hentede flere gode landsholdspoint med hjem. Lige nu ligger Saimi nr. 4 og Thiana nr. 5. De første 10 kommer med til NM (Nordisk mesterskab), som bliver afholdt i Danmark i år, og 4 plus reserve kommer med til VM (Verdens mesterskab), som bliver afholdt i Finland.

For at komme til agility DKK DM, skal man have 8 DM point, og minimum 4 af dem skal være fra agilitybaner, og de fire andre kan både være fra spring og agility. Det er første år nogensinde,  jeg har fået alle 4 agilitypoint med Thiana, før jeg har fået et eneste spring point hende. Som jeg tidligere har fortalt, har jeg været på onlinekursus, og jeg er SÅ glad for, at træningen har hjulpet. Thiana har fået en klart bedre forståelse for balancefeltet, og det er så dejligt at se, når det man har trænet virker.

Jeg glæder mig rigtig meget til de kommende stævner. Jeg elsker, at løbe med mine hunde og være et rigtigt TEAM på banen. Jeg elsker følelsen af, at være på startlinjen sammen med min aller bedste ven. De giver sig altid 100% og lidt mere. Det er den fedeste følelse, når noget man har trænet på så lykkes til konkurrencer.

Tak, fordi I vil følge med her, og jeg ønsker jer en fortsat god dag:)

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout