Betinget fængsel i enorm vanrøgtssag

12-10-2018 13:16

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I den hjerteskærende sag om vanrøgt mod 61 hunde i Gjerlev ved Randers er den 71-årige kvinde netop blevet idømt et års betinget fængsel

Copyright Hunden.dk
foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

365 dages betinget fængsel og et forbud mod at have med dyr at gøre i 10 år. Det er straffen for vanrøgt af 61 hunde herunder aflivning af 16. Sådan lød det i Retten i Randers tidligere i dag, da en 71-årig kvinde fra Gjerlev skulle modtage sin dom i sagen, der i februar rystede hundeverdenen. 

De 16 døde hunde, som blev fundet i sorte plastsække ved de mange vanrøgtede hunde, var enten blevet aflivet ved skud eller slag i hovedet. Blandt de overlevende var flere i så dårlig forfatning, at de måtte aflives. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I retten erkendte kvinden at have aflivet eller medvirket til at aflive de 16 hunde ved at holde dem, mens hendes samlever skød dem med en salonriffel. Kvindens samlever er siden afgået ved døden. 

I en pressemeddelelse skriver Østjyllands Politi, at Anklagemyndigheden havde påstået et års ubetinget fængsel, men retten valgte at gøre dommen betinget på grund af kvindens høje alder, og fordi hun ikke tidligere er straffet.  

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout