Vil du deltage i fokusgruppe?

27-03-2014 13:10
Deltagere søges til fokusgruppe, der skal drøfte indholdet i kampagnen "Klar til hund", der tilrettelægges af Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening og Dyrenes Beskyttelse.
Copyright Hunden.dk
Har du anskaffet hund inden for det seneste halve års tid, og har du lyst til at være med og give din mening til kende, så kan du evt. komme i betragtning til fokusgruppen. (Modelfoto: Shutterstock)

Som man kunne læse i lederen i HUNDENs martsnummer, deltager DKK sammen med Den Danske Dyrlægeforening og Dyrenes Beskyttelse i en kampagne "Klar til hund" sammen med Fødevareministeriet. Kampagnen har til hensigt at få folk til at tænke sig om, inden de anskaffer hund, så tilværelsen med hunden bliver velfungerende og ikke ender med, at folk "kaster håndklædet i ringen" og får hunden aflivet, fordi den bliver en for stor opgave for dem. I forbindelse med projektet skal en fokusgruppe være med til at drøfte indholdet og nogle af elementerne i kampagnen. Det foregår tirsdag den 8. april kl. 17.30 til 19.30 ved Vesterport station i København. Man får ikke penge for at deltage, men får lidt at spise/drikke. Man skal selv afholde udgifter til transport. Har du anskaffet hund inden for det seneste halve års tid og har du lyst til at være med og give din mening til kende, så kan du evt. komme i betragtning til fokusgruppen. Send en mail med 8-10 linjer om dig, din husstand og din hund samt adresse og mobilnummer til post@dkk.dk (du finder link under billedet til højre). Skriv: "fokusgruppe" i emnefeltet. Hvis du bliver udvalgt til at deltage, vil du modtage en mail med praktiske oplysninger. Hvis du ikke har modtaget en sådan mail på tirsdag den 1. april, er du ikke blevet udvalgt til fokusgruppen og du vil derfor ikke høre fra os. På forhånd tak for hjælpen. DKK

Links

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout