Bjarke Kirkegaard Nielsen
15. marts i år meldte Universitetshospitalet for familiedyr ud, at de søgte hunde til et projekt om smertestillende medicin til gigtplagede hunde.
Gigt er en lidelse i knogler og led, der kan være meget smertevoldende. Desværre er gigt hyppigt forekommende hos hunde, og mange hunde har brug for smertestillende medicin resten af livet. Derfor er valget af smertebehandling meget vigtig, skrev de dengang i deres opslag.
Hospitalet søgte hunde, som i forvejen var i behandling med smertestillende medicin, såsom Metacam eller Loxicom, Rimadyl, Onsior eller Previcox. Målet var at finde ud af, om man ville kunne bruge Gabapentin og Tramadol som supplement til den smertestillende medicin.
Konklusionen er nu, at det kan man godt.
– Vi mener, at begge præparater kan være gavnlig over for hunde med gigt som ikke responderer tilstrækkeligt med almindelig smertestillende medicin alene. Men man skal huske, at medicin ikke er (og skulle ikke ses som) den eneste løsning for smerter hos gigtpatienter, og at disse præparater er ikke mirakelkure. Vægttab, justering af motion, livstilsændringer, fysioterapi og andre tiltag er alle en vigtig del af den samlede behandling, ligesom hos mennesker. Det kræver selvfølgelig en indsats både fra klinikken og fra ejeren, da vi står sammen med ansvar over for hundens helbred, fortæller James Miles, der med støtte fra flere gode kolleger gennemførte projektet.
I alt fuldførte 18 hunde projektet, hvilket måske er en smule mindre end man havde håbet, men det ændrer ikke på projektets holdbarhed.
– I alt blev 23 hunde kørt ind i projektet - ca. 50 ejere kontaktede os, men der var flere hunde som ikke kunne deltage pga. vores krav i forhold til sundhedsstatus, behandling, osv. Kun 18 hunde fuldførte hele projektet, af forskellige årsager. Vi er utroligt taknemmelige for alt den støtte vi fik fra deltagerne. Man vil altid have flere! Men vores studie design var meget robust, og det betød at resultaterne var statistisk signifikante - dvs. at vi kan sige at resultaterne er meget sandsynlige fund pga. behandling frem for tilfælde, lyder det fra James Miles.
Projektet afslørede også, at der var bivirkninger ved medicinen for 7/10 hunde, hvilket overraskede James Miles.
– Det er rimelige mange, og flere end vi forventede ud fra studier hos unge hunde. For de fleste var bivirkninger milde og forbigående, især hvis dosis blev justeret kortvarigt. Men man skal både som dyrlæge og som ejer være opmærksom på, at ældre hunde sandsynligvis er lidt mere modtagelige over for bivirkninger end unge hunde, og måske overveje en 1-2 ugers opstartsfase, hvor mængden af medicinen gradvis øges fra et lavt niveau op til den fulde dosis. Og selvfølgelig, hvis bivirkninger bliver ved og dermed nedsætter hundens livskvalitet, skal man overveje at ændre dosis eller skifte præparat til en anden, siger han.
