Så er vinteren over os

26-01-2012 13:40
Så er frosten – og visse steder også sneen – over os. I den forbindelse er der nogle ting i forhold til hunden, man bør tage hensyn til, når den skal med på tur.
Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock

Salt og hundepoter Salt og hundepoter er ingen god kombination. Saltet udtørrer poterne, som kan sprække – og så bliver den næste gåtur en sviende oplevelse. Det er ikke nemt helt at undgå saltede områder på gåturene lige nu, så derfor er det en god ide at beskytte hundepoterne – enten med en speciel hundesko eller ved at smøre den med f.eks. potevoks eller vaseline. Det er også en god idé at skylde poterne med lunkent vand efter gåturen. Undgå at bruge sæbe, da det også udtørrer. Isklumper mellem trædepuderne Der er tendens til dannelse af isklumper mellem hundens trædepuder. Isklumperne sætter sig fast i hårene, og det bevirker, at hunden er våd ganske længe mellem trædepuderne. Det kan medføre eksempelvis svamp og eksem. Derfor er det en god idé at fjerne eventuelle isklumper forsigtigt med lunkent vand og efterfølgende tørre poterne. Hundesko eller indsmøring vil beskytte poterne. Nedkøling Er det særlig koldt, frarådes for lange gåture, som vil nedkøle hunden. Gå i stedet flere korte ture. En anden faktor, der kan virke nedkølende på hunden, er snespisning – så lad ikke din hund kaste sig over de hvide masser. Hund i vinterkold bil Lige som en parkeret bil hurtigt bliver varm om sommeren, bliver den hurtigt kold i frostvejr. I bilen har hunden ingen mulighed for at bevæge sig og holde varmen på den måde, så den vil hurtigt komme til at fryse. Derfor skal man ikke efterlade sin hund i en parkeret bil, når Kong Vinter har meldt sin ankomst.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout